Fotografi og fotorealisme
Maleren Jens Enevold og fotografen Trine Søndergaard udstiller på Galleri Kant på Fanø.
Maleren Jens Enevold og fotografen Trine Søndergaard udstiller på Galleri Kant på Fanø.
Den danske kunstner Trine Søndergaard har i 2007 og 2008 fotograferet mennesker i folkedragter fra Fanø.
Portrætterne forvirrer vores forestillinger, fordi forskellige tider og koder blandes. Det gælder især, hvor kvinderne bærer en traditionel burka-lignende hovedbeklædning kaldet ‘strude’. Struden er en slags maskering anvendt af kvinder som beskyttelse mod vind og vejr. I dag anvendes dragten kun ved særlige lejligheder.
Nutidens portrætkunst synes ofte at have et ben i fortiden ikke alene ved at efterligne klassikere – men også rent tematisk; hvor mødet mellem før og nu fungerer som et genererende princip.
Jens Enevold arbejder med den samme grundlæggende proces med streg, form og farve uanset motiv.
Men det er de senere års figurative undersøgelser af de nordiske kyster med klipper og sten, som er blevet til et opholdspunkt i hans kunstneriske virke. Malerierne er fotografiske i deres udførelse, men i modsætning til anden ny fotorealisme er de pastose og skulpturelt opbyggede i mange lag.
For Enevoldsen handler ikke kun om en nøjagtig gengivelse, men om at gengive den stemning og inderlighed, som det helt uberørte landskab udstråler. I hans værker, er det denne fornemmelse af det store, nøgne nordiske landskab, som frem for alt bliver en metafor på naturens skrøbelighed og vores eksistens.
Fakta
Udstilling
Kyst, Strude
16 aug 2008 16 sep 2008
Trine Søndergaard,
Jens Enevold
Galleri Kant - Fanø Se kort og tider