Fra ingenmandsland til urban oase i New York
Med hjælp fra blandt andet Olafur Eliasson har New York fået spektakulære 2,5 km bypark.
Med hjælp fra blandt andet Olafur Eliasson har New York fået spektakulære 2,5 km bypark.
info
Verden over har nedlagte jernbanespor fået ny værdi som cykelstier og rekreative områder, men en bypark etableret på en gammel højbane til godstransport er dog sjældent set.
Ukrudt i ordnede forhold
Ud fra devisen Hvad vil gro her? har et team af arkitekter og kunstnere udformet et koncept for en bypark, hvor de besøgende bliver ført gennem et landskab bestående af jernbanespor og ukrudt.
Det var sjovt nok også, hvad området bød på inden byparken blev åbnet for offentligheden, men nu er vildnisset blevet stylet med tilhørende bænke, liggestole, kunstværker og en fantastisk udsigt ud over byen.
SE FLERE BILLEDER FRA BYPARKEN HER
Lokal kontra turisme
Allerede nu er området kendt for at huse adskillige designerbutikker, gourmetrestauranter og kunstgallerier i de forfaldne lagerbygninger, der giver kvarteret karakter.
At dømme ud fra mediedækningen er det heller ikke kun for de lokale beboeres skyld, at de nu har en have ført gennem deres kvarter. Det er i høj grad også en tro på, at projektet vil tilføre området en kommerciel værdi i form af turisme og højere ejendomspriser.
En drabelig historie
Højbanen blev i 1930’erne bygget for at løfte den tunge godstransport over gadeniveau efter adskillige dødsulykker i The Meatpacking District på det vestlige Manhattan. Banen gav områdets kødindustri nem transport af levende dyr og færdige kødprodukter; jernbanespor blev endda ført direkte ind i industribygningerne.
I 1980’erne var det dog slut for godseventyret, og den sidste sending frosne kalkuner forlod området med godstog. Senere fik støttegruppen Friends of the High Line kommunen med på at bevare højbanen og udskrev en idekonkurrence om, hvad banen skulle bruges til.
Fakta
Projekt
The High Line, New York
Fakta
Der kom mange spektakulære forslag til, hvad banen kunne bruges til, blandt andet at den lange højbane skulle omdannes til en udendørs svømmebane. Men det var en gruppe af arkitekter og kunstnere, blandt andet Olafur Eliasson, som vandt idekonkurrencen med det sigende spørgsmål: Hvad vil gro her?