Fra Sølvgade til Smatten

I det gigantiske plastikpose-ballon-projekt Museo Aero Solar, udviklet af denargentinske kunstner Tomas Saraceno, mødes sanselighed, refleksion ogerkendelse i en kollektiv skabelsesproces, som ifølge Marianne Grymer Bargemanfra Statens Museum for Kunst passer perfekt ind i den stemning af løssluppentfællesskab, der hersker på Roskilde. 

På Statens Museum for Kunst var de ikke et øjeblik i tvivlom, at Museo Aero Solar var detperfekte projekt til Roskilde.

”Det er jo et helt kollektivt værk, skabt fra grunden af detfolk har med, og hele tanken er, at vi sammen kan skabe noget, der er større,end vi kan hver især,” forklarer Bargeman.

Kollektivt møde med kunsten
Selvom hun i den grad krydser fingre for, at vejret artersig, så ballonen kommer op at flyve i løbet af festivaldagene, er dette ikkedet vigtigste for Museo Aero Solar.Det er den kollektive proces, der er i centrum. Det fokus ligger helt i trådmed aktuelle undersøgelser, der viser, at for folk i dag er det sociale aspektvigtigt i et museumsbesøg. Det handler om at være sammen om noget. 

”Projektet handler jo meget om det rum, hvor mennesker møderkunsten,” fortæller hun og uddyber:

”Et rum hvor man også i højere grad skal deltage og væreaktiv, for det er meget ofte der, man når til nye erkendelser.”

Virkelig, virkelig mange plastikposer
På Statens Museum for Kunst lavede de i maj måned enworkshop med en generalprøve på ballonkunsten. Efter to hele dagesklippe-klistre med gamle plastikposer blev ballonen fyldt med luft og åbnedesig som et helt fantastisk landskab, man kunne træde ind i. 

Da Marianne Grymer Bargeman senere samme dag trak enplastikpose frem i Irma, gik det op for hende, at det aldrig vil blive helt detsamme igen.

”For mig er det i virkeligheden essensen af, hvad kunsten kan.Den kan få os til at se verden på en lidt anden måde. Den kan lægge nogle lagtil den virkelighed, vi synes, vi kender så godt, og skabe den refleksion dergør, at det pludselig er noget nyt at trække en plastikpose frem, selvom jeghar gjort det tusinde gange før.”

Kunstformidling for de fulde og flyvske
Da museet sidste år tog på Roskilde for første gang,erfarede de, at det var en særlig udfordring at formidle kunst til fuldefestivalgæster, der ikke ligefrem var tilbøjelige til at gennemlæse en velskrevetformidlingsfolder. Den helt umiddelbare oplevelse af kunsten er derforfuldstændig afgørende for det, der skal præsenteres på Roskilde.

”Herinde på museet kunne vi jo starte med at holde etforedrag om, hvad Museo Aero Solarer, hvordan det startede, og hvad tankerne bag det er. Det kan vi jo ikkederude, det ved vi godt, det er ikke scenen for den slags formidling,” lyder det fra Marianne GrymerBargeman.

Museet tager i stedet ballonen med og puster den op, når ArtCity åbner i starten af festivalens Warm Up-dage. Og det er i virkeligheden denallermest effektive form for formidling lige efter bogen: show, don’t tell.

På denne måde kan folk gå ind i ballonen og forstå, hvad deter de arbejder frem i mod, og Marianne Grymer Bargeman er ikke i tvivl om, atnår festivalgæsterne ser og føler, hvor fantastisk ballonen bliver, så vil degladeligt kaste sig over plastikposerne og bygge videre på værket.

”Kunsten kan få vores øjne op for alle de betydninger, derligger i ting, vi egentlig tror, vi kender,” siger hun. ”Det er noget af det,som er kunstens styrke. Man skal ikke have siddet på Roskilde og klippet særligmange plastikposer i halvfuld tilstand for at få en helt ny oplevelse af noget,man troede, man kendte. Det er jo sådan en erfaring man ikke behøver have læstkunsthistorie i 8 år for at få.”

På brugernes hjemmebane
Det er vigtigt for Statens Museum for Kunst at møde brugerneder, hvor museet er på udebane, og brugerne er på hjemmebane. 

”Enhver institution har brug for at komme ud og blive luftetlidt, blive inspireret og få nye input,” siger Marianne Grymer Bargeman. På denmåde er Roskilde Festival et slags laboratorium for museet, hvor de kan gørenoget af det, de ikke kan hjemme i Sølvgade.

Efter museets deltagelse på festivalen i 2010 indikeredetrafikken på museets Facebook-site, at de netop var nået ud til nogen, der fiken kunstoplevelse med sig fra festivalen.

”Der er nogen, der potentielt er interesserede, men som ikkei første omgang tror, at Statens Museum for Kunst eller traditionellekunstinstitutioner har noget at tilbyde dem,” mener Marianne Grymer Bargeman.”Men hvis der er en krog, så griber de den faktisk også, så det har vi da heltsikkert en ambition om. Vi er jo sat i verden for at gøre kunsten vedkommendeog relevant og udbrede kendskabet til den.”