Frihedens tekno

Parl Kristian Bjørn Vester har mange navne og er i konstant forvandling alt efter kontekst. Han er også ‘too much for contemporary Europe’, som han selv siger.

Han er en form for ‘skifting’ – et menneske på et andet uviklingsniveau, der falder åbenlyst ved siden af (i folkesagnene et forbyttet trolde- eller bjergbarn).

Han søger konsekvent udenfor, konfrontere sine egne, udfordre gængse normer og driver omkring. ‘The Århus Warrior’ blev hans konfrontatoriske pseudonym i kampen med Det Jyske Musikkonservatorium, der resulterede i at han stjal (eller befriede alt efter synsvinkel) lydmaskinen Eventide H8000 fra en i hans øjne reaktionær kunstinstitution.

Kunstværk med krop
Musikeren og iøvrigt færøsk-danske Gæoudjiparl (som musiker ofte Gæougi Sygnok) har vundet store priser og undervist i hele verden. Men i billedkunsten er det primært kommet til at handle om livsprojektet ‘Gæoudjiparl’ i alle dets intense og til tider ligefrem livsfarlige facetter.

At man i disse dage kan opleve Gæoudjiparl i et kommercielt galleri som Andersen’s Contemporary under titlen El Camino del Hardcore – Rejsen til Nordens Indre er temmelig absurd.

Kunstneren, musikeren, underviseren der mistrives i foruddefinerede rammer propper hele sit livsværk på indkøbshylderne. Men galleriet på Amager er måske et tilpas åbent rum at indtage for Gøoudjiparl? I Deres anmelders øjne et sjældent kompromitterende valg fra en kompromisløs kunstner.

Klonernes kamp
Nuvel. Når man træder indenfor, mødes man af en hord af cykler – ‘The Gothic Battlefleet’, der strækker sig fra galleriets lager og tværs gennem udstillingsrummet. En frosset fremmarch af Gæoudjiparls jernheste, som et symbol på ultimativ bevægelsesfrihed, omgivet af objekter, der har været involveret i de mange kilometer, som kunstneren har tilbagelagt i de sidste par år.

SE VIDEO FRA GÆOUDJIPARLS REJSE

I lokalet toner Soundtracket Music to Playback Lecture by på en båndoptager drevet af et batteri, der er opladet via charter-cyklen Kommunal Komputer Klon 2.

Væggene er fyldt med opklisterede plancher med fortællinger, notater, noder og levn fra hele hans kunstnerliv og ved et bord sidder ‘ham shjæl’, snakker engageret med gæsterne, forklarer de snørklede sammenhænge, tegner og gestikulerer og grifler lidt i bøgerne, der ligger foran ham.

Udstillingen er en komprimeret rejsebeskrivelse fra kunstnerens cykeltur i Norden, Europa, USA og Sibirien med løbende fortællinger fra Gøoudjiparls mange ideologiske kampe og missioner gennem årene som lyd, links, interaktive opfordringer og historiefortælling.

En intens skildring for de indviede, et kryptisk system for udefrakommende.

Transhumanisme
Selvom gallerirummet synes temmelig kaotisk, er der en ekstrem anarkistisk orden i denne iscenesættelse, ja hele kunstnerens univers. Gæoudjiparl er nemlig ekstremt optaget af ‘tingenes orden’ eller den komplekse sammenhæng mellem mennesket og dets forvaltning af livet, musikken og især elektronikken. Som billedkunstner lader han disse undersøgelser udfolde sig i alle medier.

Dét spørgsmål, hans skrifter, musik, forelæsninger, performances og aktioner cirkler om, er:

Hvordan kan man skabe sin egen orden, egen forvaltning og om muligt skabe en harmonisk eksistens uden at være afhængig af samfundets foreskrifter og elektronikkens manualer? En transhumanisme, der forbinder mennesket og dets skaberkraft med elektronikken. Et undersøgende, ekstremt kreativt forhold mellem mennesket og ‘teknos’ i alle former.

Ned i det mindre format handler det om at undgå at bevæge sig fra A til B, at være sikker på hvad man gør, eller at følge den slagne vej.

Tekno-utopi til salg
Første gang jeg oplevede Goodiepal var i Den 11. time, Danmarks hidtil eneste interessante kunst-tv-program i nyere tid. 

Her udspillede han sin egen version af ‘the big bang’ og universets skabelse med små figurer, klokker, sagte nynnen og diverse tematiske lydindslag.

Jeg var mundlam. Det tror jeg, der var flere, der var.

Gæoudjiparl personificerer med næsten uvirkelig konsekvens konfrontationen med konventionerne, og det har bragt ham i utallige slagsmål, imens han fremstår som noget nær den eneste konsekvente kunstner i dansk samtidskunst.

Selvom det ikke er den erkendelse man går fra Andersen’s med, så giver udstillingen (hvor alt iøvrigt er til salg!!!) om ikke andet plads til en af landets mest originale kunstnere og hans selvdrevne tekno-utopia.

Se den, inden den er solgt ud!