Frirum i en undtagelsestilstand

Når man søger asyli Danmark træder man ind i en undtagelsestilstand. En tilværelse hvorgrundlæggende rettigheder suspenderes. På Nørrebro ligger et hus, der forsøgerat skabe rammerne om en undtagelse fra denne undtagelsestilstand, et kulturhusog mødested for asylansøgere og danskere: Trampolinhuset.

Stedet er opstået på baggrund af en dybtfølt utilfredshed med det danskeasylsystem og den ulighed, det medfører.

”Vi syntes, der var noget helt galt isamfundet, og siden politikerne ikke har tænkt sig at løse det, så må vi andregøre et eller andet,” siger kunstneren Morten Goll.

Sammen med kurator ToneOlaf Nielsen og kunstner Joachim Hamou tog han initiativ til workshops iasylcentrene Kongelunden og Sandholm, hvor idéen til Trampolinhuset blevudviklet.

Ingen udsigt til politisk forandring
Udgangspunktet var at spørge asylansøgerne, hvad de havde brug for og sammenudvikle strategier for, hvordan situationen kunne forbedres.

”Som situationenser ud i dag, er der ingen udsigt til, at politikerne kommer på bedre tanker,”lyder det fra Morten Goll.

Han mener, at når alle partier med undtagelse af de Radikale og Enhedslisten erfuldstændig ligeglade med asylansøgerne, så er det parlamentariske system fortungt at arbejde med.

”Derfor var vores konklusion, at vi var nødt til at lavenoget som fungerede udenom det parlamentariske system,” fortæller han ogtilføjer, at det samtidig nødvendigvis måtte være et fuldt lovligt tiltag.

Et nyt fællesskab
Der er plads til masser af positiv forandring inden for lovens rammer, ikkemindst på hele det sociale felt som er i fokus i Trampolinhuset. Her handlerintegration ikke om love, regler og pointsystemer, men om at mennesker møderhinanden i betingelsesløs respekt. Og det handler om, at asylansøgerne kan væreandet end ressourcesvage ofre.

”I samfundet sætter politikerne dagsordenen for, hvordan man mødes, og detsociale rum, som de har skabt i løbet af de sidste 15 år, er ekstremt ulige,”forklarer Morten Goll. Den ulighed, mener han, forstærker fordomme.

”Det ‘os’, som politikerne vil skabe, er et, der udelukkende er baseret påværdier fra de etniske danskere, som har boet her i 300 år. Det er jo noglemytiske værdier, der ikke har noget med virkeligheden at gøre. Men så længe depromoverer den ideologi, så er det meget svært at mødes på det fælles grundlag,som vi forsøger at skabe herinde.”

Permanens som strategi
For Morten Goll er kunstens vigtigste rolle at udvikle et sprog, der kanudtrykke kulturkritik, og i takt med samfundets udvikling, må kunstnerekontinuerligt anlægge nye strategier.

Han mener, at kunstneriske ytringer længehar været ufarlige, når de fremlægges i galleriets eller museets reservat, oginterventioner i det offentlige rum har også vist sig ganske harmløse. Deforsvinder jo hurtigt igen.

Arbejdet med det sociale rum er ikke nyt, men Trampolinhuset adskiller sig frade fleste lignende projekter ved netop ikke at være et ‘projekt’:Trampolinhuset er permanent. Ifølge Morten Goll er problematikken medsamfundets behandling af asylansøgere af en sådan karakter og størrelse, at etprojekt ganske enkelt ikke er nok.

”En af de ting asylansøgerne sagde, da vi holdt de første workshops, var: Derkommer masser af kunstnere herud og laver et tredages projekt, og så tror man,at NU sker der noget, men så går de igen, og man ser dem aldrig mere. Hvis deter det, I vil, kan I lige så godt gå med det samme,” fortæller han.

”Det var enøjenåbner, for man kommer der med sin gode vilje, men der er situationer, hvordet ikke er nok. Det kan næsten være værre end ingenting. Derfor var det vigtigtmed noget permanent.”

Symptombehandling
Uanset alle gode intentioner er der nogle grundlæggende vilkår, somTrampolinhuset ikke kan lave om på.

”Vi prøver at skabe en undtagelsestilstandfra undtagelsestilstanden, men folk har stadig ikke rettigheder som resten afsamfundet, så derfor er det symptombehandling.”

De problematikker, der ikkeumiddelbart kan ændres, forsøger de i stedet at addressere gennem workshops, såder bliver et sprog og en bevidst opmærksomhed omkring dem.

”Det er jo ikke fordi, at jeg siger, at alle skal have asyl, men mens de erher, skal de altså behandles ordentligt,” siger Morten Goll, som mener, at detbedste der kunne ske var, at Trampolinhuset blev overflødigt, fordi det socialeparadigme i samfundet forandrede sig.

Indtil da må man hente håb iTrampolinhuset.

”Folk opdager: her er plads til mig, jeg kan gøre noget her, jeg kan være den,jeg gerne vil være, i stedet for at være et offer ude i en lejr,” fortællerMorten Goll. ”Og det at være dansker bliver også noget andet. Vi får allesammen nogle andre muligheder.”