Funky farvelade og legesyge undersøgelser

Farvestorm
Øjet rammes med det samme af en kompleks og detaljeret farvestorm, der stråler ud fra galleriets hvide ramme. Værkerne i udstillingen mødes i en udfordrende everything-goes æstetik, hvor hæklerier, porcelæn, fotos, malerier, pap og tegning skaber en fremadrettet og farvemættet energi i spændet mellem flade og form.

Clash of cultures
I et vindue står to musselmalede figurer af kongeligt porcelæn. Nydeligt. Men den rene, glaserede overflade udfordres af formen – en smilende havenisse og en penis med den sirligt svungne påskrift Love in absentia. Figurerne afsøger og udfordrer form og materiale, bryder med forventningen og samler populær- og finkultur i kitch på naturligste vis.

Lærredets begrænsning
Anderledes højtråbende er Ida Kventys psykedeliske malerier. Mængder af små ubestemmelige figurationer og finesser danner en tætvævet farvesymfoni, hvis intensitet og dynamik synes at ville sprænge lærredets grænser og eksplodere i et ekspressivt og energisk farveorgie.

Rumlighed og farveleg
Samme energi går igen i Mette Eilenberg Søgårds værker. Hendes organiske installation udfolder sig fra den nøgne væg og videre ud over små og store øer af plysstof, garn, masonitplader og stof. Beskueren bliver mødt af et abstrakt, neoekspressionistisk univers, hvis samtidige farvepalet udfolder sig i hastige berøringer fra spraydåse og pensel – en legende energi med referencer til graffiti-kulturens drive og formsprog.

Funky?
Trods overflade, farveflow og sanseappel ses der også en flig af alvor. Funky er andet end det drivende og rytmiske. Funky betyder også bangebuks og kryster. Bagsiden og dybden vises i glimt i Henrik Leachs figurative, hverdagsagtige billeder i akvarel samt i de nøgterne, naturalistiske, portrætter af brugte mennesker under titlen Life Span. Her giver Kasper Eistrups blå kuglepenstreger på mælkehvidt papir ingen fortrydelsesret. Kuglepennen sætter sine spor på samme unådige vis, som livet har mærket menneskene på billederne.

Jamming
En fællesnævner? Ekspressiv, strittende mangfoldighed og plads til skæv umiddelbarhed og mere tankefulde udtryk. Det er som om værkerne ved deres indbyrdes kontraster giver liv til hinanden og fungerer i dette komplekse hele – mon de hver for sig ville falde ud af takt og tabe nuancer, vinklinger og rytmiske impulser?