Funky re-mix af glemte guldkorn

Som en anden ‘billedkunstens DJ’ har Baselitz ‘re-mixet’en række tidligere værker over samtidens beat.

Hans motiver vender stadig på hovedet. Og det erstadig nazismens ikoner, afskårne ben og fødder og den lange diller, der gårigen. Men selvom motiverne er brugte, kan blikket godt være nyt. I en meget hipvending ‘citerer’ 73årige Baselitz både sine egne og andres ‘gamlekunstværker’, ind i den kontekst, han befinder sig i nu. Små bidder af fortid ien moderne verden. 

Hurtige ‘cuts’ og luftigetoner
Tiden går, men Georg B. følger med. Gennem enpostmoderne gentagelse af sine tidligere værker lader Baselitz os vide, hvordanhan på sine gamle dage forholder sig til den opløsning af former og fasthed,der kastede et gribende mørke over hans tidlige værker.

Han er ikke bange mere. De nye værker består bådeaf egne ‘remix’ og løsrevne referencer til forskellige afdøde kunstnere, somf.eks. Munch, Mondrian og Warhol.

Alle værkerne er kendetegnede ved enungdommelig vildskabs flirt med en spirende optimisme. De slår om sig medknuste former, tynde lag og friske farver. Alt sammen sat med den garvedekunstners sikre hånd – og til tider fingrer. 

Sommermix
Tidligere tiders angst lurer stadig i de flænsedefamilieportrætters tomme udtryk og i de enkelte rene sorte flader. Menråddenskaben er væk. De smerteligt tunge farver, tykke lag og den skarpe kant,der fik den yngre Baselitz’ værker til at skære gennem marv og ben, er blevetsløv.

Motiverne flyder mere ud og mørket har, som vand på en fedtet flade,samlet sig til tynde striber af sort, der løber ned over de farvestrålendeabstraktioner. Det vil ikke give slip. Men det kan heller ikke rigtigt få fat.

Hit med sangen
Baselitz er af mange anerkendt som verdens størstenulevende kunstner. Men hvis man nu alligevel ikke kender eller husker hanstidlige værker, risikerer man at overse et essentielt lag i udstillingen;nemlig Re‘et i Re–mixed – referencen. Ogder er desværre ikke megen hjælp at hente på udstillingen.

Både i kataloget og i filmprojektionen på 2.salfortæller Baselitz om et kompliceret forhold til gentagelsen og fortiden; tildet at ‘remixe’ sin egen og kunstens historie. Men på udstillingens 3 etager erder ingen eksempler på de værker, der er blevet ‘mixet’ over. Ingen egentlig datid.

Play all
I kataloget er der tre små billeder af oprindeligeværker, og man mærker straks, hvor givtigt det er, for forståelsen afudstillingen, at kunne sammenligne før og nu. I kataloget skriver kuratoren forudstillingen, Kristine Kern, endda, om det abstrakte ‘remix’ Sandteichdamm 2009(Remixed):

“Kunved at sammenholde remix-malerierne med de ældre versioner, kan man aflæse, atder er tale om et landskab.“(Re-mixed Katalog s.13).

Det kan man desværre ikke som gæst. Man ved bare,at det er et ‘remix’ af noget-fra-før-med-samme-navn. Og man kan til tiderføle, at man bliver straffet for sin dårlige hukommelse – eller bare ikke erhelt ‘med på beatet’.