Fyn er fin!

Kunstneren er død – værket længe leve!
Udstillingstitlen In Case We Die kan synes lidt sortsynet til en afgangsudstilling. Det åbenbares dog i præsentationsmaterialet, at det er en død til ære for publikum, idet titlen er en lidt kryptisk henvisning til den franske teoriguru Roland Barthes’ essay Forfatterens Død fra 1968. Heri tales der for at nedtone forbindelsen mellem værket og kunstnersubjektet bag, og i stedet fremhæve, at værket skabes, idet det aflæses af publikum. Altså er referencen tænkt som en åbning og en frasigelse af for mange samlede intentioner.

Et stort hold
Det er den hidtil største årgang fra Det Fynske Kunstakademi med 15 kunstnere. Derfor er pladsen måske lidt trang til de ganske forskellige afgangsværker i lokalerne omkring indgangen i Brandts Klædefabrik. Og – naturligvis – har afgangseleverne grebet opgaven an på forskellig vis. Nogle fanger opmærksomheden mere end andre, men generelt formår de at være udadvendte og indladende nok til at gøre udstillingen seværdig og oplevelsesmættet, de lidt kaotiske udstillingsrum til trods.

Udveksling med omgivelserne
To af de mest interessante værker går da også ud over disse rum og etablerer en vellykket udveksling med byen, der er ramme om udstillingen. Marianne Bitsch og Brian Enevoldsens værk er en undersøgelse af den kommunale branding og visuelle kommunikation. Mest vellykket i en systematisk ophængning af brevpapir fra alle landets nye kommuner i et fint særskilt lokale øverst i bygningen. En sjov parallel til forfatteren Pablo Henrik Llambias dokumentation af alle landets rådhuse i bogen Rådhus.

Gårdmaleri
Som kontrast til dette konceptuelle og ‘bureaukrati-æstetiske’ arbejde står Christian Elovara Dinesens farverige skrammelhytte, der blandt andet dokumenterer hans murmalerier i en nærliggende gård i Odense. I denne udstillings kontekst fungerer den uformelle kontakt med byrummet fint, ikke mindst i kraft af, at der også er noget at se af det sjove og uortodokse maleri inde på udstillingen. Hvis man kan lide den farverige og underholdende stil, interventionen er udført i.

Let men godt
I forhold til disse mere omfangsrige værker synes nogle værker lidt simple og kedelige til anledningen. En tom glasmontre med fingeraftryk af Jens Axel Beck eller fotografier af tildækkede urinaler af Morten Kær er lidt for letkøbte kommentarer til kunstens status. Og Michael Islings ellers fascinerende fotokollager har lige været med på SPRING 08-udstillingen i Århus. Mere farverige ting som Tanja Kjærgaard Jensens spraglede kollager eller Gudrun Hasles video af sig selv i kampsportsdans med sin bror, indkapsler oplevelsen af udstillingen: En let, men indladende og farverig udstilling, som kan anbefales – trods Barthes’ spøgelse i titlen!