Gadekunst på galleri

Charlotte Fogh Contemporary byder med udstillingen Images of Resistance på streetart og graffiti.

HuskMitNavn, 2008, Uden titel, fotocollage.

Charlotte Fogh Contemporary byder med udstillingen Images of Resistance på streetart og graffiti.

Udstillingen viser collage, tegning, skulptur, maleri, video og fotocollage. Foruden danskerne HuskMitNavn og Søren Behnke vises værker af hollænderen Boris Tellegen – også kaldet Delta, KRSN fra Frankrig og spanske SIXEART.

SIXEART er lige nu udstillingsaktuel på Tate Modern i London. Gennem mange år som graffitimaler i Barcelonas gader har han udviklet sin helt egen stil. Hans værker befolkes af farverige og finurlige figurer fra et psykedelisk og tegneserieinspireret univers, der blandt andet bringer mindelser om den spanske surrealist Joan Miró.

Boris Tellegen alias DELTA er kendt for sin abstrakte og geometriske 3D graffiti, som siden har udviklet sig til relieflignende værker i blandt andet træ, med links til både Bauhaus, men også til old-school graffiti.

Franske KRSN er ligeledes dybt forankret i graffititraditionen, og hans tegninger fra undergrundsmiljøet med stærke, psykologiske menneskeskildringer har været vist i talrige internationale magasiner.


Fakta

Udstilling

Images of Resistance

29 aug 2008 20 sep 2008

Boris Tellegen, HuskMitNavn, KRSN, SIXEART, Søren Behncke

Charlotte Fogh Gallery Se kort og tider