Galleri Galschiøt crowdfunder motorvejsskilte

26. april 2019

En crowdfundingindsamling skal finansiere opstillingen af Galleri Galschiøts skilt ved den fynske motorvej.

Det nyopstillede motorvejsskilt, som viser vej mod Galleri Galschiøt. Foto: Jens Galschiøt.

En crowdfundingindsamling skal finansiere opstillingen af Galleri Galschiøts skilt ved den fynske motorvej.


info


En crowdfundingindsamling skal finansiere opstillingen af Galleri Galschiøts skilt ved den fynske motorvej.

Efter en længere ansøgningsproces er Galleri Galschiøt blevet godkendt til at få opstillet en af de karakteristiske brune Turistoplysningstavler nær Odense. Motorvejsskiltet blev opstillet d. 25. april og derudover skal der opstilles ti vejvisningsskilte gennem hele Odense, som skal lede besøgende til galleriet.

Skiltet viser syv af Jens Galschiøts mest kendte og omdiskuterede værker. På skiltet ses Survival of the fattest (2002), H.C. Andersen i en queer tid (2012), Unbearable (2015), Skamstøtten (1995), Freedom to pollute (2002), I Guds navn (2007), og endelig Galschiøts måske bedst kendte værk: Min indre svinehund (1993). Galleri Galschiøt kalder skiltet for “det mest progressive skilt der er opstillet på en motorvej”.

Samtidig brandsikres galleriet og parkeringspladsen udvides, så der fremover kan holdes større arrangementer på stedet. Da galleriet ikke modtager fondsstøtte, har Galleri Galschiøt i stedet startet en crowdfundingindsamling, hvor man kan købe en unik skulptur og derved støtte projekterne.

Læs mere om crowdfundingprojektet her.

Kilde: Galleri Galschiøt