Gallerirevy København, januar 2021: Kunst per vindueskiggeri

Nogle få udstillingsfora holder åbent 24/7 under lockdown. Tag med på byvandring og se udstillinger i vinduer eller få en nøgle til en postboks med kunst i og oplev værker af Hartmut Stockter, Mira Winding og taiwanesiske Val Lee.

Kunstlivet er som bekendt lukket ned her i pandemiens tredje fase. Alligevel er der nogle få steder, hvor man kan opleve kunst IRL:

I Kunstvinduet bag Fisketorvet, nærmere bestemt i Havneholmen lige over for nr. 80, kan vi eksempelvis opleve en original og livgivende udstilling med den tyskfødte billedkunstner Hartmut Stockter (f. 1973). Det lille non-profit udstillingssite er blevet til på initiativ af kunstelskeren Ole Schwander, som selv bor i ejendommen. Kunstvinduet har åbent døgnet rundt, da man kan se hele udstillingen gennem et stort vindue og en glasdør.

Jeg har altid haft en svaghed for Stockters lettere absurde synsmaskiner og patinerede undersøgelsesinstrumenter, der har en aura af anno dazumal. Flere af dem er konstrueret med henblik på at studere floraen og faunaen omkring hans husbåd i havnen, og udstillingen er indrettet som en forskningsstation, fyldt med små skulpturer af fundne materialer og af skitser: Et rådyr, der svømmer i havnen, to svaner, der kæmper, en mink, som gemmer en død fisk under en kajak etc. Hele denne totalinstallation får en til tænke på 1800-tallets naturforskere på opdagelsesrejse, og udstillingen taler lige ind i tidens stigende naturinteresse i kølvandet på pandemien.

Kunstvinduet, overfor # 80 i Havneholmen. Hartmut Stockter: Forskningsstation. Til 7. marts.

En diminutiv kunsthal

I 2005 tog Jacob Fabricius, Kunsthal Aarhus’ nuværende direktør, initiativ til Københavns Kunsthal, som havde til huse i en rektangulær glasmontre foran Steno Apotek på Vesterbrogade. Det var en gimmick med et seriøst anliggende og med en perlerække af seværdige og tankevækkende udstillinger. Med denne kunsthal i miniformat satte Fabricius fingeren på den oplagte mangel på en kunsthal for samtidskunst i København. Den har vi siden fået i form af Copenhagen Contemporary på Refshaleøen.

Nu har Fabricius sammen med kunstneren Pernille Kapper Williams konciperet en filial af Kunsthal Aarhus i København i endnu mindre skala end den hedengangne Københavns Kunsthal. Ideen er inspireret af Aalborg Universitet, som har en filial i hovedstaden. Den nye kunsthal har fået navnet Kunsthal Aarhus BBC – akronymet henviser til Brev Box Center: Du henter nøglen til kunsthallen – altså til postboksen – i kiosken Mælkebøtten, Vesterbrogade 198 mod deponering af et identitetskort. Derefter bevæger du dig nogle skridt hen til Brev Box Center, Vesterbrogade 208, hvor du åbner brevboks # 171. Du spritter hænderne af, før du går om bord i fotoudstillingen, All my Boyfriends are Soldiers, en ”udstilling” af Mira Winding (f. 1992), ”installeret” i en konvolut.

Fotografierne danner samlet set et indirekte portræt af kunstneren, der har arbejdet som museumsvagt på Glyptoteket. Under sine lange arbejdsdage har hun fotograferet skulpturer af mandekroppe – mange af dem af franske billedhuggere som Auguste Rodin, Constantin Meunier m.fl. De kredser om den maskuline, seksuelle aura. Men der indgår også fotos af ure, der vel refererer til den arbejdstid, som hun tilbragte på museet etc. I nogle fotos optræder desuden en nøgle med et svastika, som angiveligt fører til ”mausoleet”, dvs. Ottilia og Carl Jacobsen mausoleum i bygningen. Winding har forsynet bagsiden af fotografierne med nogle små håndskrevne forklaringer.

At stå helt alene i vores nedlukkede og triste hovedstad og bladre i denne stak fotos, er som at træde ind over en tærskel til kunstnerens mest intime rum. Lidt som i Herman Bangs i novelle Frøkenen (1883), hvor hovedpersonen, en meget vellidt gammeljomfru, går ind i sit sovekammer og åbner en hemmelig skuffe i chatollet. Her ligger en sølvkapsel med en silhuet af hendes ungdoms kærlighed…

I postboks-kunsthallen gribes man af en på én gang ængstelig og frydefuld følelse, lidt som at træde ind i en hemmelig og forbuden verden.

Kunsthal Aarhus BBC. Mira Winding: All my Boyfriends are Soldiers. Til 31. januar. NB! Kun to personer ad gangen i disse coronatider. I hele 2021 vil der blive vist en ny udstilling hver måned.

Intimiderende mandekroppe

Nonprofitgalleriet ARIEL – Feminisms in The Aesthetics viser en vinduesudstilling af den taiwanesiske kunstner og filminstruktør Val Lee, som for første gang optræder i Danmark.

Egennavnet eller propriet Ariel, der i sig selv rummer flere betydninger, fungerer som både pige- og drengenavn. Også substantivet Feminisms spiller på, at feminismen ikke er en entydig størrelse, men tværtimod bygger på mange forskellige teorier og strategier. Galleriet faciliterer kunst med fokus på kvindeproblematikker og ligger i Kvindernes Hus’ stueetage, hvor det råder over sit eget rum – for nu at henvise til Virginia Woolfs berømte forelæsning.

Læs Spot på projektrum: ARIEL

Den aktuelle udstilling, Buenos Días mujeres – på dansk Goddag Kvinder – er gæstekuratet af taiwaneseren Jo Ying Peng. Hun leder til daglig Vernacular Institute i Mexico City. Det er den syvende udstilling i galleriet, som de to kunsthistorikere Nina Wöhlk og Karen Vestergaard Andersen driver. Både indholdet og rammen er således 100 % på kvindehænder.

Den aktuelle udstilling tager afsæt i begrebet femicide – et udbredt fænomen i Mexico, hvor et uhyggeligt stort antal kvinder bliver ofre for gruppevoldtægt og såkaldt gore-vold – en særlig blodig mishandling med døden til følge. Derefter dumpes de typisk i vejkanten som affald. Det går især ud over enlige kvinder fra de ofte ubemidlede oprindelige folk.

I videoen, der er udstillingens bærende værk, ser vi en gruppe mænd, som løbetræner i en cirkel inde i en bygning. I en scene står en af mændene under en trappe og sparker løs på, hvad vi må gå ud fra, er en kvinde. Handlingen er skjult bag et blåt stof, der også hænger i udstillingen. Mange af mændene har svulmende overarme og ligner genuine macho-mænd. En mand og en kvinde, der synes spærret inde midt i cirklen, bliver vidner til det hele. Udstillingsrummets forgrund er indrettet som en slags henrettelsesrum med et instrument, der anvendes til hængning.

Med sit fokus på træningen og muskelopbygningen af disse fysisk stærke mænd stiller videoen spørgsmål til den latente vold i Mexico. Den næres typisk af en misogyni, som gennemtrænger hele det mexicanske samfund. Som udefrakommende med baggrund i et langt mere frigjort og progressivt samfund, Taiwan, har dette enorme samfundsproblem sprunget den taiwanesiske kunstner og også kuratoren i øjnene.

Val Lee: Buenos Días Mujeres. Gæstekurateret af Yo Ying Peng. ARIEL – Feminisms in The Aesthetics.
Til 28. Februar.