Gallerirevy København maj 2017: Fra maxi til mini

Et nyt galleri i København faciliterer udstillingsrum for de yngste kunstnere. Herudover har Deres udsendte oplevet to spændende og anderledes udstillinger i NV med billeder i både kæmpestore formater og et charmerende miniformat.

Fotografiske dødsspor
Alice Folker er en advokat, som interesserer sig for kunst, og hun har også læst kunsthistorie. Fredag den 21. april åbnede hun et nyt galleri på Esplanaden, og hendes hensigt er at bruge lokalet som et projektrum for unge kunststuderende fra danske og udenlandske akademier. Men hun ønsker ikke at låse dem fast i karrieren på et for tidligt tidspunkt. I stedet tilbyder hun dem og kunstsamlerne en platform eller et mødested til gensidig interesse. Derfor viser hun kun én udstilling med de enkelte kunstnere, så de kan søge videre både kunstnerisk og karrieremæssigt. Således kan man få et øjebliksbillede af dem som unge kunstnere. Som sådan er galleriet en kommerciel pendant til Kunstakademiets eget galleri, Q.

Den første udstiller er Alma Ulrikke Bille Stræde (f. 1993), der, som navnet antyder, er datter af tidligere billedhuggerprofessor Morten Stræde. Hun går på andet år på Kunstakademiet, men fortsætter næste år på kunstakademiet i Leipzig. Hendes første udstilling har titlen What Remains … Memento Mori og er fotografiske undersøgelser af de fysiske spor, som vi efterlader os, når vi har forladt det dennesidige. Disse aftryk og små, umærkelige spor virker stærkt nærværende – og faktisk ret spooky.

Virkemidlerne er minimale og motiverne marginale – det kan være vanddråber, som løber i forskellige retninger henover et stykke plastic, der er lagt ud over stenfliser, en kniv, et menneske? Ikke lige til at afgøre, men fantasien kommer på arbejde, og man konsulterer uvægerligt sin indre billedbank – også scener fra gyserfilmene – ved mødet med den unge kunstners værker. Man fornemmer også dug – måske fra et åndedræt under plasticen? Er der en grav i sandet? Et af fotografierne er indrammet med gipsafstøbninger af menneskeknogler. Det er dødsspor, som Alma Ulrikke Bille Stræde udforsker i sine materialeundersøgende fotografier. Det er raffinerede, antydningsvise registreringer af det oversete – og en løftet pegefinger: Husk, du skal dø.

Alma Ulrikke Bille Stræde: What Remains… Memento Mori. Alice Folker Gallery, Esplanaden 6. Onsdag-fredag 11-17, lørdag 11-14. Til 2. juni.

En ekstra hud
For tiden huser David Risley Gallery en grafisk birkeskov. Væggene er ”tapetseret” med den fra gulv til loft – meter efter meter i endeløse baner. ”Skoven” er skabt af den britiske kunstner Richard Woods (f. 1966), som voksede op i 1970’erne i et hjem med masser af plastic og stærke farver. Hans kunst er et muntert miks mellem maleri, arkitektur, skulptur og design, men han benytter en urgammel, kunstnerisk metode: Træsnittet. Stilmæssigt er hans værker en blanding af tegneserier og piktogrammer. De er stiliserede med sorte konturlinjer, og motiverne er i overdrevne størrelser – som bøger med MAGNA-print. De føres over på tynde MDF-plader, som sættes op på vægge og gulve. Undertiden også på husfacader, hvor de bliver en slags ekstra hud, der billedliggør de materialer, som husene indenunder er bygget af. Han laver også motiver af brædder, som lægges på gulvet som et forfriskende og ”poppet” ekstra gulv ovenpå gulvet. Det handler om på en visuelt frapperende måde at lave nye overflader som replikker til de eksisterende, og der er enorm meget energi og humor i hans værker – en vital blanding af middelalderligt håndværk, tegneserie og popkunst. Det er kunst, der henvender sig til alle aldre.

Woods er uddannet som billedhugger ved Slade School of Fine Arts i London. David Risley udstillede ham første gang i sit galleri i London for 17 år siden. Måske kender læserne ham fra det danske designfirma HAY, hvor han har designet en ikonisk træstammevase og diverse pudedesigns med motiver af selve det vævede stof, der er sat under lup.

Richard Woods: Building Landscapes. David Risley Galleri, Bispevej 29, NV. Onsdag-fredag 12-17, lørdag 12-15. Til 13. maj.

Maleri i miniformat
Inde ved siden af – hos Christian Andersen – kan man opleve bittesmå værker af den tyske kunstner Till Megerle. De hænger som frimærker på væggene, og man skal anderledes tæt på for at se dem. Megerle er født i 1979 i den sydtyske by Bayreuth, men bor og arbejder i dag i Berlin og Wien. Hans billeder virker fortidige – man tænker uvægerlig på Pieter Bruegel den ældres satiriske, allegoriske skildringer af bønder i prekære situationer, når man ser Megerles små, tætte skildringer af mennesker, der er tæt sammenvævede i mere eller mindre obskøne eller vilde situationer – undertiden ligner det håndgemæng med hoveder, arme og ben rodet ind i hinanden, som var der tale om én krop.

Megerle tegner med blyant og rød tusch på pap, og han er en eminent håndværker: Motiverne er fint ciselerede, og teksturen synes ”vævet” frem af mange bittesmå, tynde streger. Det er et sælsomt og nørdet, men samtidig suggererende formsprog. Her ser vi mennesker, der leger ”trillebør” med hinanden, vælter rundt eller sidder ovenpå hinanden. Tyngdeloven synes ophævet og ordenen ligeså. ”Chaos reigns”, som ræven siger i Lars von Triers film Antichrist. Figurerne er lidt deforme og fallerede. Er der tale om et kunstnermiljø, som Megerle skildrer satirisk? Det vides ikke, og da billederne ikke har nogen titler, må man selv gå på opdagelse og lægge betydning ind i dem.

Till Megerle: Supreme. Christian Andersen Gallery, Bispevej 29, NV. Onsdag-fredag 12-18, lørdag 12-15. Til 11. maj.