Gennem portalen til ananassens verden

En rejse til Venezuela har været med til at nyskabe Mie Olise Kjærgaards billedsprog. Et sprog, hvor det eksotiske ikke længere er et fremmedelement, og hvor maleriet og den rumlige konstruktion begynder at krydse veje. kunsten.nu har mødt Mie Olise i Nykøbing Mors til en snak om uærlige konstruktioner og begrebet hjemstavnsudstilling.

Med udsigt til en lille lystbådehavn kan Mie Olise Kjærgaards monumentale, mønstrede malerier opleves i Morsø Kunstforenings træsæbeduftende kvistlokale indtil 4. september. Værkerne på udstillingen Dishonest Constructions er komponeret ud fra en foldetegningsteknik, hvor hvert lag har sin egen visuelle logik, men som helhed ikke nødvendigvis har nogen rationel sammenhæng. Inspirationen til det nye kompositionsprincip er hentet fra en rejse til det kriminalitetshærgede sydamerikanske land Venezuela, som kunstneren foretog i 2013. Arbejdet med observationerne fra rejsen har vist sig at bane en ny vej for Mie Olise Kjærgaard som kunstner.

Konstruktioner i opbrud
På gåture og ud af ruderne på en beskyttet minibus i Venezuela iagttog Kjærgaard det, hun beskriver som “moderne ruiner”:
”Venezuelas ruiner er shopping malls, banker og nye projekter, der bare ikke bliver færdige. Det er bygninger i billige materialer, og de går i en slags forfald lige med det samme,” siger kunstneren.

Hvis en konstruktion er bygget i mursten, men beklædt med træ, så er der tale om en “uærlig konstruktion”. Et begreb, Kjærgaard har taget med fra sin uddannelse på arkitektskolen. Venezuelas moderne ruiner er netop eksempler på uærlige konstruktioner, fordi materialevalget ikke er konsistent; en bygning kan have en facade af glas og stål og en bagmur af beton. En sådan måde at konstruere på er – ifølge Mie Olise Kjærgaard – anarkistisk og ‘forkert’ og et bevis på et samfund i opbrud. Det fascinerede kunstneren:

”Jeg begyndte at blive interesseret i lagdeling med forskellige strategier. At have et fundament, der er tænkt på én måde, det næste lag på en anden måde og det sidste lag bestående af garn og plastik.”

En ordbog af elementer
I efteråret 2015 eksperimenterede Mie Olise intenst med nye greb i maleriet og gav sig selv lov til at beskrive Venezuela som et projekt. Hun brugte stærkere farver end tidligere og lagde mærke til, at en række elementer fra hendes ældre værker gik igen i de nye – nu bare organiseret på en ny måde:

”Jeg har en hel liste af elementer, jeg må bruge i mine malerier – det er en form for ordbog. Den indeholder cirka 50 elementer, for eksempel fjerene, ananassen og kokosnøden,” siger hun og peger på værket Upsidedown ship, feathers, pineapples, hvor fem ananasser holdt i mørke toner udfylder værkets øverste lag.

Ananassen som element findes i flere af hendes ældre værker, hvor hun stadig benytter centralperspektiviske regler for at skabe dybde. Nu er perspektivet skiftet ud med flade, og ananassens rolle har ændret sig:

”Før var ananassen det eksotiske fremmedelement; et twist i det nordiske, kolde træunivers jeg var så fascineret af. Nu føler jeg, at jeg er gået gennem en portal til ananassens verden, og det er dermed det forfaldne og nordiske, der er det fremmede i mine nye malerier.”

Det flade bliver rumligt
Mie Olise Kjærgaard er kendt for både at arbejde med rumlige strukturer i form af monumentale trækonstruktioner som Den Tavse Station, udstillet i Nikolaj Kunsthal i 2012 – og med det flade maleri. I det forgangne års eksperimenteren i værkstedet har det været et mål for hende at udvikle et billedsprog, der kombinerer maleriet og konstruktionen.

Betragter man værket Ships, pineapples, rainbow fornemmer man tydeligt lagdelingskompositionen, hvor elementer fra ’ordbogen’ som fjer, skibe og kokosnødder fortæller hver deres historie i deres respektive flader. Værket hænger ikke på et søm i væggen. Derimod balancerer det tunge maleri på et skrøbeligt fundament af to trækugler, der er placeret på to rektangulære granitblokke. Grunden til sammenstillingen skal findes i konceptet om den uærlige konstruktion:

”At lave noget så ustabilt i konstruktionens fundament er galimatias. Det er et spørgsmål om tid, før det hele kollapser. For mig som arkitekt er det spændende at diskutere spørgsmålet om, hvad en konstruktion er, ved at lege med elementerne på denne måde.”

Bysbarnet vender hjem
Det er ikke første gang, kunstneren udstiller på Morsø Kunstforening. Hun er opvokset i byen og havde allerede som gymnasiepige værker med på kunstforeningens juleudstilling.

Mie Olise Kjærgaard har udstillet på den anden side af Atlanten og har et stort, internationalt netværk, men at udstille på Morsø Kunstforening er stadig noget særligt. Dishonest Constructions er en vaskeægte hjemstavnsudstilling.

”I min gymnasietid var det at få en soloudstilling her for mig det vildeste, der kunne ske i mit liv,” siger kunstneren.