Glas-penis og gennemsigtig bryllupskage

Body Talk på Glasmuseet i Ebeltoft satser fra 5. april på provokation og traditionsbrud, når 52 danske og internationale glaskunstnere diskuterer krop, køn og relationerne mellem dem.

Secret Garten af franske Catherine Grangier. 2008. Glas, sand, tamponer, ståltråd, ca. 20x100x100 cm. Foto: Catherine Grangier

Body Talk på Glasmuseet i Ebeltoft satser fra 5. april på provokation og traditionsbrud, når 52 danske og internationale glaskunstnere diskuterer krop, køn og relationerne mellem dem.

Museet ønsker med udstillingen at bryde med opfattelsen af glaskunst som “noget pænt,  pynteagtigt og ufarligt”, som det ses i boligprogrammer på tv, og man vil med Body Talk vise andre sider af glassets muligheder, der på en anden måde “får indholdet frem”, siger formidler Pia Bittner fra Ebeltoft.

Hun fortæller, at der særligt blandt yngre glaskunstnere i både Danmark og udlandet pt. er et opbrud i gang, hvor man bevæger sig væk fra det traditionelle udgangspunkt i håndværkstraditionen og i stedet anvender glasset som del af tværæstetiske eksperimenter i eksempelvis performances.

I åbningsweekenden vil man derfor kunne opleve en performance ved danske Maria Bang Espersen, der tidligere har skabt ubrugelige drikkeglas og indkapslet et rådende æble i det gennemsigtige materiale, indtil gasserne fra forrådnelsen fik det til at eksplodere. I Ebeltoft vil hun med anvendelse af ild, glas, plastik og kroppen undersøge forholdet mellem netop kroppens bevægelser og omgivelserne.

Silvia Levenson (AR/IT): Until Death Do Us Part, 2013. Ø 110cmx120cm. Ovnformet glas, metal. Foto: Marco Del Comune
Silvia Levenson (AR/IT): Until Death Do Us Part, 2013. Ø 110cmx120cm. Ovnformet glas, metal. Foto: Marco Del Comune

Også de mere stationære værker rummer provokationen. Bittner fremhæver eksempelvis argentisk/italienske Silvia Levensons bryllupskage Until Death Do Us Part, som sætter fokus på hustruvold og skilsmisse – situationer, hvor man snarere plejer at kaste med glas end at se på det.

Det var kagen. Resten må du til Ebeltoft at for se.


Fakta

Udstilling

Body Talk

5 apr 2014 28 sep 2014

Yves Jumeau, Virginia Griswold, Vaclav Cigler, Susan Silver Brown, Silvia Levenson, Rui Sasaki, Rebecca Arday, Noreen Todd, UAE Ned Cantrell, Nancy Sutcliffe, Nadege Desgenetez, Nabo Gaß, Latvia Michal Motycka, USA & Inguna Audere, Michael Rogers, Mette Colberg, Matilda Kästel, Martina Matouskova, Markéta Váradiová, Marina Ledrein, Maria Bang Espersen, Lydia Boss, Louise Lagoni, Lisabeth Sterling, Libor Dolezal, Lithuania Katrin Maurer, Julija Pociute, Jitka Havlicková, Jenny Ritzenhoff, Jeff Ballard, Jana Hojstricová & Palo Macho, Ina Mathiasen, Ilse Van Roy, Hélène Uffren, Heather Joy Puskarich, Hartmann Greb, Gaëlle Villedary, Emma Woffenden, Elizabeth Cote, Ditte Johansson, David Reekie, Charlotte Morrison, Cathryn Shilling, Catherine Grangier, Boris Shpeizman, Beata Stankiewicz-Szczerbik, Barbara Idzikowska, Anva Chiazzari, Anna Mlasowsky, Andreeva Anastasia, Amy Krüger, Alison Lowry, Alexander Rosenberg

Glasmuseet Ebeltoft Se kort og tider