Guggenheim jager nye talenter på YouTube

Læg din video ind på YouTube og bliv opdaget som kunstner!

Guggeheim i New York. Foto: Stock.XCHNG

Læg din video ind på YouTube og bliv opdaget som kunstner!


info


Alle kan være med
I jagten på nye talenter går Guggenheim nu uden om gallerierne. I stedet skal videokunstnere verden over konkurrere via YouTube for at få adgang til det verdensberømte museum.

Enhver, der ejer et videokamera, kan deltage.
»Folk, som måske ikke har adgang til kunstverdenen, får her en chance for at få deres arbejde anerkendt«, siger Nancy Spector, vicedirektør og chefkurator hos Guggenheim Foundation til Politiken.

Præmien
En jury af toptrænede kuratorer udvælger de 20 bedste videoer, som skal udstilles samtidigt på Guggenheim-museerne i New York, Berlin, Bilbao og Venedig til oktober.

Der vil ikke blive kåret en egentlig vinder, for som Nancy Spector siger:
»Det handler ikke om at finde den bedste, men om at finde et udvalg af videoer, som repræsenterer de mest fængslende og overraskende værker«.

De 200 næstbedste bidrag, der ikke når hele vejen ind i museets gallerier, bliver vist på YouTubes Playkanal.


Fakta

Konkurrence

31 jul 2010

Fakta

Sådan gør du
Hver kunstner kan højst deltage med ét værk. Det må ikke vare mere end 10 minutter og skal være optaget inden for de seneste to år. Genren er valgfri.

Send værket af sted til www.youtube.com/play inden 31. juli.