Halvadaki, Haxholm og Henningsen

Den 26. februar fik de tre unge kunstnere, Benny Nørgaard Henningsen, Claus Haxholm og Selini Halvadaki, der dimitterede denne sommer fra Kunstakademiet i København, overrakt 15. Juni Fondens nye hæderspris på hver 40.000 kr.

De tre kunstnere er sammen med tre design-kollegaer, der også dimitterede i sommers, Ellinor Ericsson fra Kunstakademiets Designskole, København, Mette Marie Lyng-Petersen fra Kunstakademiets Designskole, Bornholm og Patrick Bennekov Bomholt Johansen fra Designskolen Kolding, de første modtagere af den nye hæderspris.

Prisen kan ikke søges, men tildeles ud fra de værker, som kunstnerne har præsenteret på de respektive afgangsudstillinger.

Claus Haxholm: LOTR, lords of time-reconciliation (3i3)
Claus Haxholm fik sin pris for værket LOTR, lords of time-reconciliation (3i3). Et værk, som krævede en vis form for timing, idet det bestod af tre performances samt en skulptur med guidelines og partiturer til disse. Claus Carstensen motiverede juryens valg af Claus Haxholm:

”Den første performance, Komposition for Mange-horn, som blev opført på selve ferniseringen, bestod af ca. 60 messingblæsere, som spillede tre forskellige riffs, mens de samtidigt bevægede sig rundt i udstillingen med en processions langsommelighed og et nærvær så massivt – men forunderligt nok ikke aggressivt, snarere meditativt –, at det for et kort og intenst øjeblik fyldte alle rummene. (…)

Haxholms værk er et eminent eksempel på et crossover i traditionen fra Fluxus, free jazz, Derek Bailey over Fred Frith og Henry Cow til Glenn Branca og Christian Marclay. Den time-reconciliation eller tidsforsoning, der omtales i titlen, er et forsøg på at forlige et statisk fravær med et ekstremt og pulserende nærvær. Derfor også alle disse transistor-agtige ”transmittere”, der er efterladt som relikvier, tabt lyd eller tavse ekkoer rundt om i salene. Værket er som hos Ovid en smuk og forunderlig metamorfose: på samme tid skulptur, tids-, forvandlings-, resonans-, transmissions-, og erindringsrum.”

Selini Halvadaki: Off history
Selini Halvadaki blev præmieret for filmværket Off history. Anders Kold motiverede juryens valg:  

”Et værk, der hentyder til og bearbejder det forsvundne og det usynlige i ’det forgange’.  Med det aldrig færdiggjorte ’trade tower’ i Piræus’ havn i sigtekornet efterforskes de politiske og de bredere kulturelle motiver bag, hvad kunstneren karakteriserer som ’en moderne ruin’. Begreber som monument og anti-monument anskueliggøres visuelt og i interviewform med en udpræget arkivalsk tilgang – et formsprog og en tilgang, der har sat dybe spor i samtidskunstens seneste tiår.

Rigt facetteret i blandingen af egne optagelser og gamle klip fremmaner billedsiden og de mundtlige udsagn problemerne med overhovedet at pege på, hvad ’den rigtige historie’ er. Tårnet fremstår som sløret dokument fra hverdagen, som juntaens manifest og som en evig tragedie for moderniteten i et land, hvis egen forståelse baserer sig på gamle monumenter. Som en sten i skoen – en økonomisk fiasko, et demokratisk underskud og et forfaldsmotiv i videste forstand – fremmaner Off History de spøgelser, der eksisterer i al historieskrivning. At præsentere et både specifikt græsk og et generisk billede heraf er med Selini Halvadakis afgangsprojekt gjort i en billedkunstnerisk klar og vedkommende form.”

Benny Nørgaard Henningsen: uden titel
Benny Nørgaard Henningsen bidrag til afgangsudstillingen var uden titel. Mai Misfeldt motiverede juryens valg og sagde bl.a.:

”Benny Henningsens bidrag til Afgangsudstillingen 2014 var en mobil plantebehængt køkkenvogn. Et farvestrålende cirkusagtigt element på en ellers nydelig og ret afdæmpet udstilling. ”Må ikke berøres” stod der på den, og det gjorde man så ikke, selv om mælk, peanutbutter og smørekniv var lagt frem nærmest som én stor invitation til civil ulydighed.
Vognen på udstillingen var i og for sig ikke værket, men måske rettere et link til værket, eller en knopskydning på det, hvis det overhovedet giver mening at bruge et ord som værk her. Men, hvis vi nu gør det, så refererede vognen på udstillingen til et andet værk, en anden mobil enhed, nemlig den køkkenvogn, som var et af de første skridt i etableringen af byprojektet Linjen eller Den nye grund, for enden af Ørnevej, Kbh. NV. (…)

Hvor en bølge i kunsten for tiden handler om at vende sig indad og fokusere på helt basale materialeundersøgelser, vender Benny Henningsens værk direkte ud mod samfundet, insisterer på at tage del i det, og udgøre et konstruktivt potentiale, ligesom det i sig selv også er en demonstration af respekten for det at kunne noget selv – udenom de bureaukratiske reglementer – med hænder og værktøj.”