Har du en idé til et mindesmærke i Danmark?
Hvem eller hvad burde mindes i Danmark? Deltag i KØS´ konkurrence – med mulighed for at vinde et kunstværk.
Hvem eller hvad burde mindes i Danmark? Deltag i KØS´ konkurrence – med mulighed for at vinde et kunstværk.
Spørgsmålet går ud til alle idet man opfordres til at indsende sit bud på dét mindesmærke, som Danmark, ifølge én selv, altid har manglet. Man er herved med i konkurrencen om et værk af HuskMitNavn, og ens forslag vil derudover være med i selve udstillingen, Magt – Minder – Mennesker, som projektet munder ud i.
KØS, museum for kunst i det offentlige rum, sætter således mindesmærket til debat og præsenterer i perioden 6 september 2014 til februar 2015 den nævnte udstilling.
Sammen med journalisten, Torben Steno, drager de i maj og juni måned ud i landet til 10 udvalgte mindesmærker i hele landet. Med afsæt i samtaler med danskere, foretaget på rejsen, ønskes der herved at sætte fokus på mindesmærkets betydning i Danmark i dag. Hvem skal mindes eller ikke, og hvorfor? Og hvordan forholder vi os i det hele taget til traditionen og genren ‘mindesmærke’? Er det en forældet eller savnet praksis, og med hvilke metoder kan vi eventuelt redefinere, forny og videreføre mediet?
Sådan kommer du med i konkurrencen:
– Lad din kreativitet få frit spil: tegn en model, lav en miniature udgave af et nyt mindesmærke, eller tag et foto af en person eller et sted, som du synes, at der mangler et mindesmærke for.
– Upload et billede af dit forslag på Instagram med hashtagget #nytmindesmærke. Hvis du ikke har en konto på Instagram, kan du sende dit billede til projektets Facebookside eller via mail til abb@koes.dk med titlen ’nyt mindesmærke’.
– KØS og Torben Steno udvælger i fællesskab en vinder, der offentliggøres 21 juni 2014. Præmien er en tegning af HuskMitNavn. Ligeledes vil dit forslag blive vist på udstillingen Magt – Minder – Mennesker.
Program for KØS Danmarkstour:
2/5 Danmarkstour skydes i gang ved Superkilen på Nørrebro m. Bjørn Nørgaard og Pligten Kalder
2/5 kl 16-18: Nørrebros Hjerte, Nørrebro. Udført af Bjørn Nørgaard, 2010
Gæster: Bjørn Nørgaard, Özlem Cekic m.fl.
3/5 kl 11-13: Roepiger, Sakskøbing. Udført af Gottfred Eickhoff, 1940
Gæster: Knud Romer, Esben Pretzmann & Rune Tolsgaard m.fl.
7/5 kl 17-19: Gravplads for Gadens Folk, København. Udført af Leif Sylvester, 2013
Gæster: Leif Sylvester, Kenneth A. Balfelt, Folkeklubben m.fl.
12/5 kl 17-19: AlfabetTurèll, Vangede, Gentofte. Udført af Kenn André Stilling, 2011
Gæster: Yahya Hassan, Ursula Andkjær Olsen, Kenn André Stilling m.fl.
15/5 kl 17-19: Skulpturportræt af Lise Nørgaard, Roskilde. Udført af Mette Agerbæk, 2010
Gæster: Ib Michael, Pligten Kalder m.fl.
19/5 kl 17-19: H. C. Andersen monumenter til debat, Odense
Gæster: Simon Jul, Henrik Lübker m.fl.
20/5 kl 17-19: Rytterstatuen af Christian X, Århus, udført af Helen Schou, 1955
Gæster: Merete Ipsen, Mette Horn m.fl.
20/6 kl 16-18: Den Tapre Landsoldat. Udført af H. W Bissen, 1849
Gæster: Bertel Haarder, Isam B m.fl.
21/6 kl 14-16: Skibelund Krat, Vejen, 1864
Gæster: Per Vers, Inge Adriansen m.fl.
For lancering af det fulde program m. gæster, koncerter, oplæsninger, stand-up, så følg med på: www.koes.dk og facebook.
Fakta
Konkurrence
Magt - Minder - Mennesker
11 mar 2014 1 jun 2014
Torben Steno, KØS
KØS - Museum for kunst i det offentlige rum Se kort og tider
Fakta
Konkurrencen løber frem til søndag 1 juni 2014
Vinderen offentliggøres lørdag 21 juni 2014
Spørgsmål vedr. konkurrencen henvises til abb@koes.dk
OBS! KØS forbeholder sig retten til at anvende billeder med hashtagget #nytmindesmærke i den periode, hvor konkurrencen løber
Udstillingen Magt - Minder - Mennesker løber fra 6 september 2014 til februar 2015
Projektet realiseres med primær støtte fra Nordea-fonden, samt Kulturstyrelsen og Novo Nordisk fonden