Heavy metal i de svenske skove

Varieret ophængning – collage
Udstillingen med svenske Ragner Persson hos Charlotte Fogh Gallery består dels af en række større ‘færdige’ værker, dels en samling skitser og mindre tegninger.

Selve ophængningen er meget varieret.  Tegningen När ljuset släckts och alla flyttat ut er kopieret op, så den dækker den ene væg fra gulv til loft, og i midten – ovenpå – hænger originalen indrammet. Det giver en oplevelse af at træde helt ind i Ragnar Perssons univers og kunne zoome ind på detaljerne og den fine teknik.

Ved siden af er de mindre tegninger arrangeret i en collage-agtig tæt ophængning, mens de større værker hænger mere traditionelt på de øvrige vægge. Galleriets indgangsparti er afsat til skitserne.

Monsterkrusseduller og slangeskæl
Skitserne og de mindre tegninger er blyantstegnet på det papir, der har været tilgængeligt i øjeblikket: Hele stykker tegnepapir eller afrevne stumper af hvidt, linieret, kvadreret – flere af dem genbrugt med nye tegninger tilføjet oveni de gamle. Tegnet eller i collage med påklistrede lapper.

Og dertil mixer han så motiver, stil og tegneredskaber: Sommerfuglens vingemønster gengives minutiøst med blyant side om side med De Tre Små Grise med tusch, mens slangen med skæl tegnes over med ordene Black Sabbath i pink tusch.

Men også i de større værker har Persson svært ved ikke at tilsætte et element af ballade: Røde og blå streger ned gennem den ellers så præcise tegning eller sorte plamager henover.  Og i The valley dukker monsterkrusedullen frem bag bakken.

Skovens dyr og væsener
Motivmæssigt er der referencer både til teenage-livet, heavy metal og de svenske skove, hvor han er vokset op. Nåletræer, ulve og fugle er motiver, der går igen – og alle gengives de detaljeret, loyalt og tålmodigt med pels og fjerdragt, der er tæt på naturalistisk.

Men universet er ikke så ligetil: i När ljuset släckts och alla flyttat ut  får vi øje på de små næsten usynlige væsner, der er trukket op med en løs usammenhængende streg – i træerne, på grenene, i ilden.

Og pigerne ser med deres for store øjne tavst eller udtryksløst ud på os. Alligevel er stemningen dog mere urovækkende end egentlig uhyggelig. Man fornemmer tristesse og ensomhed. Både dyr og mennesker fremtræder isolerede uden indbyrdes relationer.

Heavy metal eller vægelsindet teenager?
Men også andre mere heavy-metal inspirerede dyr sniger sig ind. Der er flagermus, slanger og heste – og smilende ‘skulls’ og Døden i skikkelse af kors og engle.

Men den forventede medfølgende maskuline aggressivitet er stort set fraværende. I stedet er der passivitet, usikkerhed og flygtighed.

Og fordi personerne er så unge, ledes tankerne mod den usikre teenager. Måske er det den samme usikkerhed, vi genfinder i den rastløse vekslen mellem materialer og motiver?

Når orden og forskellighed går op i en højere enhed
Bedst fungerer collagerne Howlins Wolfs og Skogs madonnan: Her viser Persson kontraster gennem både materialer, teknikker og former: Den grove forrevne sorte akvarelfarve mod de sirligt udklippede fugle eller ulve, der er superdetaljeret tegnet med blyant.

Kompositionen af billedfladen er både smuk og kompleks, og det forplanter sig til beskueren, som føler sig talt til både æstetisk og fornuftsmæssigt.  

Med disse værker når Ragnar Persson også ud til den mere modne beskuer, som kan genkende den sammensatte og uforudsigelige verden vi jo alle befinder os i. Unge som ældre.