Hey World! Drink my juice!

De satans guldfisk
Enfant terrible eller spekulant? Det spørgsmål rejser sig uvilkårligt når den dansk-chilenske kunstner Marco Evaristti fatter pennen, kameraet, penslen eller hvilket som helst andet instrument til udfoldelse af en kunstnerisk oevre, der til stadighed har formået at trække overskrifter i alverdens medier. Jeg nævner i flæng: kødboller af eget fedt i Polpette al grasso di Marco fra 2006 og ‘guldfisk i blender’ også kendt som Helena fra 2000. Det er altså ikke uden en hvis forudindtagethed, at man begiver sig ind i Kunsthallen Nikolaj for at opleve udstillingen Red Factions.

Rød front forude
Red Factions dokumenterer med fotos, film og enkelte objekter Marco Evaristtis tre ekspeditioner og real-life interventioner i forskellige ødemarker: The Ice Cube Project fra 2004 hvor kunstneren farvede et flydende isstykke ved Grønland med rød (biologisk nedbrydelig) frugtfarve. The Mont Rouge Project fra 2007, hvor målet var at farve toppen og andre dele af Mont Blanc med samme røde farve. Frugtfarven blev her delvist udskiftet med rødt stof da virkeligheden intervenerede i form af det franske politis beslaglæggelse af dunkene med farve. Endelig i Arido Rosso fra 2008 var turen kommet til en sandbakke i Sahara-ørkenen. Sideløbende med disse projekter oprettede Evaristti den fiktive nation Pink State, der bygger på grænseløs frihed og respekt.

Klima-kæphesten
Med The Ice Cube Project sprang Evaristti lige ned i den verserende debat og bekymring for konsekvenserne af global opvarmning. Derfor var der mange som opfattede projektet som en Greenpeace-agtig protestaktion. Evaristti har dog andet på hjerte end klimadebat, nemlig spørgsmål om territorielt ejerskab og tilhørsforhold, samt en dybere diskussion af forholdet mellem menneske og natur. Dette tematiseres fint med filmen om The Ice Cube Project, der vises uden lyd og derfor giver en stemning, som minder om dokumentation af ekspeditioner til fremmede egne, der var en facinerende del af filmpioneres værker tilbage til omkring år 1900.

Den smukke tanke og den grumsede virkelighed
Fotodokumentationen fra The Ice Cube Project viser både styrken og svagheden ved Evaristtis projekter. På afstand fremstår det farvede is rent og klart, men tæt på synes det grumset og beskidt. Kun få af disse billeder fungerer uden projektets heroiske fortælling. Ikke fordi de er uefne, men fordi de virker tomme. Ligesom den stærke klare idé kan stjæle hele billedet og lade hånt om nuancerne. De billeder, der fungerer bedst er dem, hvor mennesket indgår. Et pirrende element af mennskets mulighed for at handle og skabe forandringer.

Plan B: Piss Mountain
Noget lignende gør sig gældende i The Mont Rouge Project, med en forløsende tilføjelse af humor. Inden Evaristti og hans hold får konfiskeret den medbragte frugtfarve, når de at udføre en isskulptur forestillende et toilet, og farve det rødt. Som følge af det franske politis beslaglæggelse tyr Evaristti til plan b, og indhylder toppen af Mont Blanc i et 300 m2 stort stykke rødt stof. Styrken i disse værker viser sig i rummet imellem den klare smukke idé og den grumsede virkelighed. I dette rum udfolder mennesket sig på godt og ondt. På en gang heroisk og latterlig.

Cirklen sluttes
Den sidste del af trilogien Arido Rosso finder sted under den bagende sol i Sahara-ørkenen. Her gælder samme setup, men det er som om det her bliver mindre skingert, med flere nuancer. Den røde sandklit føjer sig simpelthen langt mere harmonisk ind i landskabet. Måske derfor udvider Evaristti bemalingen til at gælde både en kamel, et får, en ged, et træ og en busk. Disse understreger den lette stemning som karakteriserer Arido Rosso. Med denne del får Evaristti slået en næsten lystig tone an samtidig med, at han får fremhævet de mere nuancerede temaer, som synes at drukne i isen og sneens blodrøde frugtfarve.