Hjælp, den bevæger sig
På tirsdag den 7. oktober kan publikum møde Jeppe Hein til åbent kunstakademi på Nordjyllands Kunstmuseum.

På tirsdag den 7. oktober kan publikum møde Jeppe Hein til åbent kunstakademi på Nordjyllands Kunstmuseum.
info
Tirsdag den 7. Oktober kl. 19.00
Arrangør: Art and Technology, AAU, i samarbejde med Nordjyllands Kunstmuseum og Aalborg Kunstskole.
Entre: 40 kr. voksne. 20 kr. studerende/pensionister (inkl. adgang til museet).
OBS: Begrænsede pladser.
Værket, der bogstaveligt talt bevæger publikum, hedder Moving Bench #2, og består af to bænke, der – stik imod publikums forventninger om en stille stund – bevæger sig, når man sætter sig på dem. Bænkende blev vist i forbindelse med udstillingen Just Use It! på Nordjyllands Kunstmuseum. Og nu kan publikum igen opleve de interaktive bænke.
Samspillet mellem publikum og kunstværk fører til mange forskellige reaktioner: fra morskab til skræk, nysgerrighed og tvivl, undren og overraskelse. Det er dette "performative" element, der er det centrale aspekt i Jeppe Heins kunst.
Jeppe Hein er aktuelt gæsteprofessor ved ArT, Art and Technology Aalborg Universitet. På tirsdag den 7. oktober inviterer Aalborg Universitet og Nordjyllands Kunstmuseum alle interesserede til åbent kunstakademi. Hein vil her tale om performativ kunst og interaktive installationer. Med afsæt i en række af sine seneste værker vil kunstneren pege på sammenhængen mellem kunst og arkitektur og give sit bud på fremtidens interaktive værker.
Fakta
Jeppe Hein er dansk kunstner med base i Berlin, han er medejer af Karriere i København og udstiller verden over.