Hvordan kan en døgnflue begribe natten?
Og hvordan beskriver man Nocturne – en udstilling på Udstillingsstedet Sydhavn Station, der netop omfavner det flyvske, flydende, bevægelige, og ja, ubeskrivelige?
Og hvordan beskriver man Nocturne – en udstilling på Udstillingsstedet Sydhavn Station, der netop omfavner det flyvske, flydende, bevægelige, og ja, ubeskrivelige?
“En døgnflue fødes klokken ni om formiddagen en sommerdag og dør klokken fem om aftenen; hvor skulle den kunne begribe ordet: Nat?”
Sådan lyder et citat fra Stendhal. Ordene rammer noget både hemmeligt og åbenlyst, og minder ikke bare døgnfluen, men også mennesket om, at der er ting, der ikke kan indfanges med sproget, og som ligger udenfor ens forståelsesramme.
Det er samtidigt første citat i rækken af forfatterord, der fremhæver denne sfære af uhåndgribelighed, som kunstnerne bag udstillingen Nocturne fik tilsendt som inspiration og arbejdspapir af kurator Morten K. Jacobsen.
Med en klar holdning fra kuratorens side om, at ”forklaring er forenkling”, blev der derved lagt et fundament for de præsenterede værker, men ingen decideret ramme, da åbenhed og muligheden for diskussion og heterogenitet i perception efterstræbes.
Dette ligger i tråd med Jacobsens kuratoriske udgangspunkt, nemlig at kunstoplevelsen er privat, og at hverken kunstner eller publikum skal styres i en bestemt retning, da denne kan veksle og vibrere.
Udstillingens kunstnere, der i forvejen har et romantisk snit – og det autentiske og oprigtige som konceptuelt undersøgelsesområde – præsenterer individuelle værker, der går ind og prikker til og føler på det fragmentariskes og uhåndterbares essens.
I installationer, maleri, videokunst og anvendelse af ord – bl.a. i form af oplæsning – udforsker kunstnerne den sværmeriske og paradoksale sfære, hvori forståelsesbegær og -begrænsning sammensmeltes i symbiose.
Uddrag fra citater:
Jeg vilde ikke kunne tegne nu, ikke en Streg, og dog har jeg aldrig været en større Maler end i disse Øjeblikke
Forfaldet til ekstase
Alt sætter du saa lavt, fordi du selv er saa ringe
Jeg arbejder helst impulsivt og hurtigt og som det staar, saadan staar det: saa sker det ikke sjældent, han giver mig en Skrivelse tilbage og siger: Den er god, men se den nøjere igennem, man finder altid et bedre Ord, en renere partikel
Hvad jeg fortæller dig, er ikke overdrevet, ikke kunstnerisk forfinet og udformet, ja jeg tør vel sige, svagt, saare svagt har jeg fortalt det og udvisket dets Linjer har jeg ved at skildre det med vort vaneagtige sømmelige Ordforraad
Denne Kærlighed, denne Trofasthed, denne Lidenskab er ingen digterisk Fantasi. Den lever, den er til i sin finest Renhed blandt den Klasse Mennesker vi kalder udannede og raa. Vi dannede misdanner til intet!
Læs denne fortælling med andagt, beder jeg dig. Jeg er i dag rolig og stille, mens jeg skriver den ned. Du ser af min Haand, jeg ikke jager og jasker som jeg plejer
Hynde af støv
Staar jeg ikke er i min fulde Kraft? Og i Morgen ligger jeg udstrakt paa Jorden, uden Vilje! Dø ! Hvad betyder det? Se, vi drømmer, naar vi taler om Døden
Mangen har jeg set dø; men saa snævre er Menneskehedens Grænser, at den ikke er gennemtrængt af nogen klar Bevidsthed om sin Tilværelses Begyndelse og Ende
– Goethe
Denne absolutte monisme eller idealisme gør videnskabelig tænkning umulig. At forklare (eller bedømme) en kendsgerning er at sætte den i forbindelse med en anden
Tlöns metafysikere søger ikke sandheden, ikke engang sandsynligheden; de søger overraskelsen
En af Tlöns skoler går så vidt som til at benægte tiden: den ræsonnerer at nutiden er uendelighed, at fremtiden kun har realitet som nutidigt håb, og at fortiden kun har realitet som nutidig erindring
Århundrede efter århundrede af idealisme har ikke undgået at påvirke virkeligheden
– Borges
Fakta
Udstilling
Nocturne
31 maj 2014 22 jun 2014
Frederikke Andersen, Christian Lemmerz, Agnete Bertram, Julia Anna Carina Ekström, Jonas Jensen
Udstillingsstedet Sydhavn Station Se kort og tider