Hvordan kommer vi videre?

Hele det 20. århundrede i kunsten har handlet om at gøre op med traditionen, og kunsten har konstant været underlagt en form for nedbrydning.

Maleriet, der sammen med skulpturen og arkitekturen repræsenterer de gamle medier, har derfor ofte stået for skud. Men også maleriets tætte forbindelse til spekulativ mammon og samfundseliten har præget dets historie.

Pensel under pres
Alle disse historiske angreb og spørgsmål om maleriets gengivelse af verden og dets formelle muligheder har sammen med et øget pres fra nye medier givet utallige anledninger til at spørge, hvad vi skal med maleriet, og hvordan kommer vi videre?

“Det har jo været nogle vigtige og relevante spørgsmål, men jeg kan jo stadigvæk i 2010 stå over for et maleri og opleve stor dybde og aktualitet. På den vis er det jo ikke dødt, men for at det kan blive ved med at skabe betydning, så er det jo også nødt til at fornye sig,” forklarer kunstmaleren Anette Harboe Flensburg.

Vi kommer ikke længere
Men kan maleriet, efter utallige eksperimenter med alt fra abstrakt ekspressivitet til gennemskårede lærreder formulere sig på ny?

“Det korte svar er nej, fordi de meget radikale forsøg på at reformulere maleriet har udspillet deres rolle. Formelt kommer vi jo ikke længere end dét at udstille et hvidt lærred (red. Robert Rauschenberg: White Paintings, 1951),” pointerer Anette Harboe Flensburg.

Maleriets muligheder
Det lange svar er mere positivt og peger på nogle særlige muligheder i maleriet:

“I maleriet er der ting, man stadig kan, som man ikke kan i andre medier. Det er et medie, der kan rumme mange udtryksniveauer og som har en meget direkte forbindelse til et kropsligt register og sprog hos beskueren.”

“Og så er der tale om en meget, meget lang tradition, der giver maleriet en tidsmæssig dybde. Samtidig kan det også gribe om og kommentere på en nutidig billedeverden.”

“Maleriet kan udtrykke mange tider på en gang,” påpeger Anette Harboe Flensburg.

Dum eller rig som en maler?
Er man nærmest en dum kunstner, hvis man stadig maler?

“For langt de fleste malere, jeg kender, som jeg vil mene står for et aktuelt og interessant maleri, er hele processen omkring idéudvikling og metode jo stærkt analytisk og intellektuelt krævende.”

“Men så lægger der jo selvfølgelig også et lidt gammelt element af håndværk i maleriet. Og det håndværksmæssige er igennem de senere år blevet respekteret mindre og mindre. Derfor ligger en del af problematikken sikkert også dér og påstanden om at man er dum. Der er jo ikke noget mere patetisk end at være en dygtig håndværker i dag,” siger Anette Harboe Flensburg.

Et investeringsobjekt
Maler man stadig, fordi det er dér, hvor pengene er?

“Den pointe vil jeg meget gerne anholde, for det tror jeg simpelthen ikke på. Maleriet er et investeringsobjekt, og det er isoleret set dårligt for maleriet at være en del af en ‘kasinoøkonomi’.”

“Jeg kan godt forestille mig, at et opsving, som vi lige har oplevet, gør at produktionen ryger i vejret. Men at det er det, der skulle være motivationen for malerne, tror jeg ikke på. Jeg malede jo også på livet løs, da jeg ikke solgte noget som helst,” understreger hun.

Billedkulturens fallit
Når det kommer til stykket, synes det at være maleriets omgivelser, der ikke italesætter maleriets reelle potentialer.

Er maleriet for komplekst for dem, der møder det idag?

“I dag er der en helt generel mangel på en evne til at opfatte noget subtilt og flertydigt. Alt skal skæres ud i pap og neon, ellers har vi meget svært ved at få øje på det. Og selvom vi lever i en ektremt visuel kultur, er den måde man tidligere blev trænet til at aflæse billeder virkelig på vej ud.”

Faglige krav
Og det stiller dermed nogle større krav til kritikere og kunstfaglige, dem der færdes i og omkring kunsten:

“Dem der har med kunsten at gøre og skal formulere sig kritisk omkring den, skal tage de komplekse sider af maleriet alvorligt. Give nogle nøgler til, eller bud på hvordan den kan sanses, aflæses og sættes ind i nogle sammenhænge, hvor det også kommenterer mere direkte på verden omkring.”

“Men også stille nogle krav: Hvad fanden er det, du står og laver? Hvad vil du, når du står og sampler alle de her udtryk og formelle greb ind i hinanden? Bliver der insisteret på noget?” påpeger Anette Harboe Flensburg.