I ormehullet

Sæt nu, at universet gennemboredes af ormehuller. Og, at disse tunneller gav mulighed for let og smertefrit at rejse gennem tid og rum. Teoretisk er det muligt, hvilket Albert Einstein har bevist. Nu mangler vi bare at finde ormehullerne i den fysiske verden.

Tanken er berusende og udfordrende – særligt hvis man giver den en smule tid. Og, det har Mads Thomas gjort i sin solo-debut med udstillingen Krumt rum. Resultatet er et særligt visuelt univers, der samler storskala papirværker, skulptur og enkelte digitale elementer.

Afsæt hos Einstein
Midt i udstillingsrummet møder vi en autolakeret og blankpoleret sort struktur, der minder om en blanding af et bord og noget fra scenografien til en sci-fi film.

Imidlertid er der tale om en kunstnerisk ”oversættelse” af den videnskabelige model for et ormehul.

Dette værk er på den måde omdrejningspunktet for den inspiration, som Mads Thomsen har fundet i Einsteins teori, og dermed for udstillingens værker. Den kobling understreges ved, at de øvrige værker spejler sig i den blanke overflade, idet man går rundt om strukturen.

Det er en fin disponering at lade denne skulptur være visuelt fokuspunkt – ikke mindst da det giver en sammenhængskraft, der får udstillingen til at fremstå som et samlet projekt, som en totalinstallation.

Fra ormehullet til mennesket
Imidlertid er Krumt rum på ingen måde en vidensarkæologisk bearbejdelse af Einsteins teori. Snarere er teorien en mental figur, der kan hjælpe os med at undersøge den fysiske påvirkning, som fundamentale erkendelser og oplevelser har på os.

Følger vi teorien om ormehullet, så åbnes for en dimension, som vil have svimlende og uoverskuelige konsekvenser for os som individer. Konsekvenser der vil være voldsomme, sætte bølger af ændringer i gang og påvirke vores liv som ”ringe i vandet”. Fx vil rejser på tværs af tid, gøre alder til en relativ størrelse.

I en lille opstilling indkredses dette. Her ser vi en sofa, der – tilsyneladende med stor kraft, da den er trykket sammen – er gennemboret af et (orme-)hul, mens projektionen på en lampeskærm viser silhuetten af en sommerfugl, der flakser rundt om en elpærer.

Lig sommerfuglens symbolik i kaosteorien (at en sommerfugl der flakser med vingerne i Asien afføder en storm på vore breddegrader), så dannes et billede på den voldsomme effekt ved ormehullet og de bølger i vores systemer, som det ville have.

Svimlende indsigt
Set i det lys, kredser udstillingen om et grundlæggende menneskeligt forhold, nemlig oplevelsen af den svimlende virkning, der indtræder, når en uoverskuelig og livsændrende (religiøs, videnskabelig, følelsesmæssig, spirituel etc.) indsigt nås. Når vi indser, at der er noget, vi ikke kan styre. Når vi står midt i noget, der er meget større end os selv.

Thomsen dykker ned i følelsen af vægtløshed, af at søge efter sit ståsted igen, af at være prisgivet på en smuk og effektfuld måde.

Dette på sin vis abstrakte emnefelt – som mange dog sikkert vil genkende – betyder, at Krumt rum har et drømmende, fabulerende eller undersøgende præg. Mennesket er underlagt ”noget”, og det er dette ”uoverskuelige noget”, som Thomsen undersøger uden at søge egentlige svar. Dét giver den glimrende udstilling en særlig nerve.

Sort feeling
Netop nerve er et kodeord. Mens de skulpturelle værker i mine øjne lider en smule af at skulle ”oversætte” inspirationen til form, så er nerven i den grad til stede i de fascinerende og nærmest monumentale linoleumstryk.

I et af dem ser vi en mand, der tilsyneladende svømmer gennem luften (med en lysekrone i baggrunden). I et andet ses samme mand nedefra, mens han forekommer at blive trukket op i retning af nogle nøgne træstammer. I et tredje er en mand sunket sammen, sovende i et badekar.

Menneskeskikkelsen (særligt den maskuline) er i centrum – og er underlagt et spændingsfyldt og delvist uafklaret billedrum. Der er en sort feeling.

Koblingspunkterne til tegneserier som Will Eisners The Spirit (1940-1950’erne) og film noir-genren er oplagte både ud fra en æstetisk og tematisk betragtning. Det er en mørk og dyster verden vi ser, hvor mennesket så at sige er i både forfald og frit fald.

Thomsens grafiske arbejder skaber stemninger og stærke billeder af, at vor eksistens påvirkes af voldsomme kræfter ude fra. Det gør han ved at forme en række ikke-stabile billedrum, steder som vi ikke helt er klar over, hvordan vi skal forstå. Det er en stor styrke, at udstillingen slår sit tema an samtidig med, at værkerne levner rig muligheder for at aflæse dem.

Genkomst
Det skal også fremhæves, at Krumt rum indeholder et spændende medie-plan. Selv om kunst på papir blandt yngre kunstnere synes at have fået en lille renæssance, så er linoleumstrykket ikke nær så fremherskende.

Derfor er det yderst interessant at følge Thomsens konceptuelle udgangspunkt og se, hvordan han ”presser” mediet ved at sprænge dets traditionelle format. At de overvældende værker effektfuldt understreger udstillingens tematik er så blot lykkeligt – vi føler os en smule små foran værkerne.

At skabe
Med Krumt Rum har Mads Thomsen skabt et stærkt, monokromt billedunivers, hvor skulptur, linoleumstryk, kvantefysik og menneskelig erkendelse er foldet ind i hinanden. Dét er i dette krydsfelt, at Mads Thomsen søger sin form, sit projekt og sin energi.

Med Krumt rum har Gl. Strand skabt en smuk og gennemført udstilling. Men samtidig viser udstillingen EXTRACTs seriens potentiale mht. at sikre det kunstneriske vækstlag. I hvert høster kunsthallen gode point ved at præsentere en soloudstillings-debut, der lover særdeles godt for fremtiden – både for institutionen og kunstneren.