I verdens hvirvel

Af
4. februar 2015

Kochi-Muziris Biennale 2014 Whorled Explorations har med et både ambitiøst internationalt, lokalt og tværkulturelt program sat den indiske biennale på det nationale og internationale kunstkort.

Anish Kapoor (1954, Mumbai, Indien, bor og arbejder i London). Descension, 2014. (Foto: Anne Vilsbøll)

Kochi-Muziris Biennale 2014 Whorled Explorations har med et både ambitiøst internationalt, lokalt og tværkulturelt program sat den indiske biennale på det nationale og internationale kunstkort.

Af
4. februar 2015


info

Se oversigten over deltagende kunstnere her

Byen Kochi i Kerala, Syd – Indien har for anden gang åbnet dørene for Indiens første internationale biennale for samtidskunst. Første gang var 12. december 2012, i år fra den 12. december 2014 frem til 29. marts under titlen Whorled Explorations.

94 internationale kunstnere fra 30 lande udstiller på 8 historiske steder i Kochi. Ordet Muziris henviser efter græsk romerske kilder til Muciri på Tamilsk og Muyirikkottu på Malayalam, det sprog, der tales i Kerala, og refererer til en antik havn og bebyggelse i Kerala, som eksisterede så langt tilbage som til 1 årh. B.C eller måske før.

Fra politisk til kunstnerisk initiativ
Biennalen begyndte som et regeringsinitiativ, da afdelingen for kultur i Kerala kontaktede to kunstnere: Bose Krishnamarhari og Riyas Komu, begge født i Kerala, og bad dem om at hjælpe med at organisere en international platform for kunst i Indien.

Jitish Kallat, kurator af biennalen 2014 foran et værk af Gigi Scaria (1973, Kothanalloor, Indien). (Foto: Anne Vilsbøll)
Jitish Kallat, kurator af biennalen 2014 foran et værk af Gigi Scaria (1973, Kothanalloor, Indien). (Foto: Anne Vilsbøll)

Udstillinger af dette format havde indtil da kun eksisteret på et konceptuelt plan, da der ikke tidligere havde været institutioner og bygninger til at huse et sådant projekt. Men med hjælp fra regeringeren, private patrons, lokale forretningsfolk og støtte fra internationale kunstinstitutioner lykkedes det at skabe en platform, hvor kunstnere blev talsmænd og aktivister for en biennale af globalt format.

Fejring af pluralismen
Biennalen har til formål at forbinde Muziris myten med den moderne Kochi metropol, hvor førkoloniale kulturelle pluralistiske traditioner er fortsat med at blomstre. Dette års biennale har to historiske forløb fra det 14. og 17. årh. som udgangspunkt; tiden for de maritime opdagelsesrejsende og for de astrologiske forslag, fremført af Kerala School of Astronomy and Mathematics.

Udstillingerne trækker på en bred vifte af tegn fra denne legendariske maritime gateway. Projektet overdriver metaforisk de fagter, vi udfører, når vi forsøger at se og forstå noget. Enten går vi tæt på eller vi bevæger os langt væk. Vi reflekterer frem og tilbage i tid for at forstå nutiden. Whorled Explorations trækker på disse bevægelser for overvejelser på tværs af akserne for rum og tid for at præsentere kunstværker, der forbinder det svundne med den nært forestående og det jordiske med det himmelske.

Den hvirvlende verden
Titlen W(h)orl(e)d Exploration spiller på det fonetiske slægtskab mellem world, verden, og whorled, hvirvlede, snoede udforskninger.

Associationer til billeder af verden som vortex motivet, en indikation af livskraft, verdenshavet og galakserne, der snurrer rundt og ligeledes den kreative akts proces, hvor der skiftes mening, udviskes og omdannes.

Lavanya Mani (1977, Hyderabad, India) Travellers tales – Blueprints, 2014. (Foto: Anne Vilsbøll)
Lavanya Mani (1977, Hyderabad, India) Travellers tales – Blueprints, 2014. (Foto: Anne Vilsbøll)
Francesco Clemente (1952, Napoli, Italien) Pepper Tent, 2014. (Foto: Anne Vilsbøll)
Francesco Clemente (1952, Napoli, Italien) Pepper Tent, 2014. (Foto: Anne Vilsbøll)

Handel, rejser, koloniale erobringer og kosmologiske undersøgelser og deres historier er ledetråde i kunstnernes produktioner.

Fra kolonialt til globalt gods
Der er i alt 8 udstillingsbygninger, som rummer de  94 kunstneres kunst fra 30 lande. Bygningerne er fra 17-18. århundrede og er mere eller mindre istandsatte; de danner en charmerende, rå ramme for biennalen og vidner om forgangne tider.

Den største af bygningerme er Aspinwall House fra omkring 1867, konstrueret af den engelske handelsmand John Aspinwall – et meget stort smukt pakhus beliggende ud til havet. Det husede dengang handel med kokosolie, peber, ingefær, huder og kokosreb, kaffe, te og gummi. Komplekset består af flere bygninger og her udstilles 69 kunstneres værker ligesom der er planlagt adskillige events og projekter.

Sahej Rahal, (1988), Mumbai: Harbinger, 2014, ler, hø, polyurethane, fundne objekter. Shahej tilbragte flere måneder i dette laboratium I Aspinwall House. (Foto: Anne Vilsbøll)
Sahej Rahal, (1988), Mumbai: Harbinger, 2014, ler, hø, polyurethane, fundne objekter. Shahej tilbragte flere måneder i dette laboratium I Aspinwall House. (Foto: Anne Vilsbøll)

En anden bygning er David Hall, en hollandsk bungalow fra omkring 1659, bygget af Dutch East India Company. Bygningen er beliggende ud til Parade Ground, som i dag anvendes til festivals, ceremonier og tjener som fodbold – og cricket bane.

Under den hollandske besættelse blev David Hall brugt som bolig for militærfolk. Hallen er opkaldt efter en jødisk forretningmand David Koder, som boede her med sin familie. Siden 2007 er bygningen udlejet til CGH Earth, en økologisk bevidst hotelkæde.

Det tredje større udstillingssted er Pepper House, et gammelt, toetagers, istandsat pakhus i hollandsk stil med lertag, beliggende ud til vandet med en indre gård, der tidligere blev brugt til opbevaring af varer, der skulle fragtes på skibe i havnen. Huset rummer i dag cafe, galleri, studier til residencies og event steder. Stedet planlægges anvendt til at huse kunstneriske events hele året. Af andre steder i Fort Kochi er Kasha Art Gallery – et byhus, hvor de tidligere eksisterende rum er bevarede; disse skifter karakter, hver gang en ny gruppe udstiller.

Fra Kochi kan man på den anden side af vandet se over til den urbane kommercielle hovedstad i Kerala; Ernakulam, som er Kochis tvillingeby. Man kan tage færge derover for at besøge Durbar Hall, som også huser biennaleværker. Durbar Hall blev bygget i 1850 af Maharajaen i Kochi for at huse det kongelige hof og har siden tjent mange formål, indtil det blev sat i stand af Kochi Biennale Foundation som moderne internationalt museum.

Bredt og lokalt program
Hele layoutet for denne biennale er et godt bud på, hvorledes fremtidens museer burde struktureres, så de bliver inkorporeret på et nærværende plan i bybilledet. Når man besøger Kochi’s biennale fornemmer man, at hele byen bakker op om biennalen, og som udstillingskomiteen med kunstneren og kuratoren Jitish Kallat som kunstnerisk leder har erklæret; det er folkets biennale.

Flere parallelle events som Artist’s Cinema, et 100 dages offentligt event, der viser film, dokumentar og videokunst,  Student’s Biennale, et pilot projekt, der præsenterer studerendes værker fra 35 regeringsledede art colleges i 19 stater i Indien, Children’s Biennale med workshops og guidede ture,  History Now, løbende  seminar, der fokuserer på kuratorens rolle i områder med vanskeligheder. Historikere, politikere, kulturelle teoretikere og skribenter er inviterede.

Endvidere afholdes en række af kulturelle programmer med koncerter, teater og performances og Keralas traditionelle kunstformer, partnerprojekter som Foreningen Dada 100 Zurich 2016, der er ansvarlig for planlægning af Dada’s jubilæum og er involverede med bla. seminarer. Der er ligeledes et stort antal andre  kunstudstillinger i byen, som løber parallelt med biennalen.


Fakta

Biennale

Kochi – Muziris Biennale 2014: Whorled Explorations

12 dec 2014 29 mar 2015

Fakta

Se mere om Kochi-Muziris Biennale 2014 Whorled Explorations her.