Ideologieksport

Spørgsmålet ”How often do you think about changing the world?” slår tonen an i Wish You Were Here. 

Gennem essays fra forskellige aktører, projektdokumentationer og kunstneriske bidrag reflekterer billedkunstnerne Nikolaj Kilsmark og Nynne Haugaard over, hvordan deres oplevelser gennem to år som ansatte i Mellemfolkeligt Samvirke i Nepal afspejler udviklingsarbejde i en global sammenhæng.

Vi hører om de daglige frustrationer over økonomisk og social ulighed; om følelsen af magtesløshed; om de globale magtstrukturer, man unægteligt er med til at reproducere blot ved sin tilstedeværelse. Det personlige, det lokale og det globale skaber en fortælling om at tage ud i verden for at ændre den.

Welcome to Aidland
”Long live Aidland!”

Sådan skriver kulturantropologen Steven Sampson i et af tre essays, hvori han hudfletter den internationale udviklingsindustri og de magtstrukturer, den reproducerer. 

Aidland er ifølge Sampson en ‘øgruppe’ med sit eget sprog, ’aidlandish’, hvor tilværelsen styres af ’The Donor Tribe’, der kontrollerer pengestrømmen, og hvor din vigtigste kvalifikation er, at du fortsat kan gøre dine projekter relevante og sikre fremtidige midler.

Aidland lever for sin egen opretholdelse, og imens drikkes der økologisk Café Latte på caféerne i Kathmandu.

Ingen gratis frokoster
Internationalt udviklingsarbejde er ifølge bogen eksport af effektiviseringssystemer, uddannelse og begreber i et påstået ligeværdigt forhold mellem giver og modtager.

Men den lokale og den internationale forståelse af projektets succes er ikke nødvendigvis den samme.

Hvad sker der, hvis modtagerne hellere vil bruge pengene på tv end rent vand? Hvorfor er fastfood ikke en kulturvare, man skal overtale folk til at modtage?

Som ansvarlig donor må man forsøge at ændre tankemønstrene, så modtagerne kan lære at sætte pris på gaven. Donationer er ideologieksport, og før man erkender dét, vil man ikke forstå, hvorfor så mange projekter går galt, lyder et af bogens mest overbevisende udsagn.

Projektsamfundet
Donorsamfundets hverdag i Aidland styres af møder og rapporter, og især af en speciel ’Project Speak’,  der skal beherskes for at få adgang til de eftertragtede midler. 

Wish You Were Here er relevant for en offentlighed langt udenfor kultur- og udviklingsområdet, da den tydeliggør, hvor meget af vores arbejdsdag, der i dag er styret af præcis denne sproglige retfærdiggørelse af egne (kultur)projekters relevans.

Alt sammen i den gode sags og gennemsigtighedens tjeneste, forstås.

Samtidskunst, kultur og udvikling
Det globale arbejde med politisk kunst er bogens andet omdrejningspunkt.

Den indiske kunstner K.P. Soman beretter i et interview om, hvordan mange indiske kunstnere tager til udlandet for at lave ’politiske’ projekter, til at skrive på deres cv, mens de aldrig ville røre ved projekter, der handlede om politiske forhold i Indien.

Politisk kunst er ’smart’.

Vi hører om, hvordan det meste kunst i Nepal er folkloristisk, men ser bud på en importeret kunstforståelse i feministiske billboards. Som læser fornemmer man, at kunsten måske alligevel kan rykke noget, der ikke er helt indlejret i strukturerne i Aidland.

Læs den!
Kilsmark og Haugaards bog balancerer mellem et debatindlæg, en undervisningsbog og en eftertanke til alle os, der stadig tror på at verden kan blive et bedre sted.

Mere end de teoretiske linier om postkolonialisme og fremtiden for kultur og udvikling, som bogen forsøger at trække op, er det de personlige skildringer fra hverdagen i Aidland, der står tilbage.

Det er de stemmer, der sjældent bliver hørt, men som måske kan mane til eftertanke når kunsten bliver nyttig cirkushest for den næste politiske idé.