International festival for det kunstnerdrevne
Med afsæt i København undersøgte den internationale festival Artist Run de kunstnerdrevne udstillingssteder og projektrum.

Med afsæt i København undersøgte den internationale festival Artist Run de kunstnerdrevne udstillingssteder og projektrum.
Ved at samle 17 kunstnerdrevne initiativer fra København og bede dem om hver i sær at invitere et kunstnerdrevet initiativ fra udlandet til at komme til Danmark og udstille, gav arrangørerne af Artist Run festival danskerne mulighed for at opleve et bredt udsnit af, hvad der foregår på ‘den alternative scene’.
Fest og konference
Ud over de mange udstillinger fordelt over hele København (og et par onlineudstillinger) blev der afholdt en stor ferniseringsfest på PB43 på Amager og en todages konference på Overgaden Institut for Samtidskunst.
Konferencen bød på en række internationale key note speakers, der gav input fra blandt andet Mexico, Canada og Australien. Der var desuden arrangeret adskillige paneldebatter med de kunstnerdrevne steder, som behandlede centrale emner inden for den kunstnerdrevne scene, såsom kunstneriske vilkår, kuratering, økonomi, vision og meget andet.
De 17 udstillinger har forskellig udstillingslængde, se nærmere info om perioder, steder og åbningstider her: Artist Run












Fakta
Artist Run festival
9 maj 2014 11 maj 2014