International udstilling på MOGADISHNI AAR

Seks internationale kunstnere udstiller sammen på MOGADISHNI i Århus.

Fra serien 'Perishables' af Pinar Yolacan. Pressefoto.

Seks internationale kunstnere udstiller sammen på MOGADISHNI i Århus.

Udstillingen I will never lie to my mother again indeholder udfordrende og provokerende værker, hvor et emne som censur modsat det rå udtryk bliver taget op til overvejelse. Kunstnerne arbejder med tegning, maleri, fotografi og skulptur og fokuserer på livets uundgåelige realiteter såsom menneskets dødelighed.

Internationalt samarbejde
Andrew Sendor fra New York er kurator på udstillingen, som er stablet på benene gennem et samarbejde mellem gallerierne Rivington Arms (NY), Stux Gallery (NY), Peres Projects (Los Angeles/Berlin) og Galerie Schuster (Berlin/Frankfurt).


Fakta

Udstilling

I will never lie to my mother again

15 feb 2008 29 mar 2008

Thordis Adalsteinsdottir, Daniel Davidson, John Kleckner, Dietrich Schifeling, Andreas Schulenburg, Pinar Yolacan

MOGADISHNI AAR Se kort og tider

Fakta

Thordis Adalsteinsdottir (født 1975, Island) er tegner og arbejder med menneskets følelser og mellemmenneskelig kommunikation. Daniel Davidson (1965, U.S.) tegner karikaturer af sig selv som reflektioner over de følelsesstadier, som man gennemgår i hverdagens oplevelser. John Kleckner (født 1978, U.S.) arbejder med biologiske metaforer og økologisk evolution. Han tegner mennesker, der omformes til noget andet. Dietrich Schifeling (født 1977, U.S.) laver små ekspressionistiske tegninger, hvor spørgsmål om menneskets syn på seksuelle motiver og drifter er i fokus. Andreas Schulenburg (født 1975, Tyskland - bor i Danmark) arbejder med danskernes nationalfølelse og de klichéer, som danskerne ikke altid selv formår at se. Pinar Yolacan (født 1981, Tyrkiet) er fotograf og viser i denne udstilling aldrende kvinder uforudsigeligt klædt i eksempelvis komave og kyllingeskind.