“En psykologisk puls på Aarhus”

Den anti-monumentale byrumsudstilling You are in my Veins kan i disse dage opleves i Aarhus. ”Tanken med udstillingen har været at ramme en tone, der handler om lidenskaber, excesser og følelser”, fortæller udstillingens kurator Charlotte Sprogøe i dette interview.

“You are in my veins, you fuck”. Angiveligt sendte topmodellen Kate Moss denne tekstbesked til sin daværende kæreste, musikeren Pete Doherty, mens de i midten af 00´erne udgjorde et feteret par i popkulturen med lige dele glamour, stoffer og skandale-forsider.

Tekstbeskedens blanding af kærlighed, afhængighed og besættelse er afsættet for byrumsudstillingen You are in my Veins, der med værker af seks danske og internationale kunstnere folder sig ud i byrummet i Aarhus’ midtby.

Udstillingen åbnede i forbindelse med Art Weekend Aarhus 4-6 oktober, og bryder på flere måder med de forventninger, man traditionelt har til en udstilling i det offentlige rum. Ikke mindst fordi det er en anti-monumental udstilling, der ikke forsøger at hamle op med det offentlige rums arkitektur og støjende kommercialisme. Snarere opererer You are in my Veins med kunstneriske greb, der udfolder sig på en mere intim og hemmelighedsfuld måde i forskellige afkroge og ´skjulte´ byrum, og hvor rækken af kunstneriske interventioner, installationer og performances søger at spejle indbyggernes og de besøgenes sindstilstande, begær og affekter.

Ligesom Moss og Doherty har Aarhus en skinnende overflade – kendt som “Smilets by”, for sin velproducerede popmusik og sit effektive turistbrand. Men byen rummer også en mere mørk og uregerlig undergrund, og udstillingen spejler sig således i en dramatisk kærlighedshistorie med dens lyse og mørke sider. Det handler om at dykke ned i de lag i psyken, hvor hemmelighederne og besættelserne befinder sig.

”Tanken med udstillingen har været at ramme en tone, der handler om lidenskaber, excesser og følelser – en form for psykologisk puls på stedet”, forklarer Charlotte Sprogøe, som har kurateret udstillingen. “En levende udstilling, der peger på det liv, der leves i Aarhus, og som også søger at at forbinde sig med det liv, som finder sted om natten i og med, at Aarhus er en universitetsby med masser af barer, klubber og fester.

“Titlen blev valgt, fordi den både pegede på musikmiljøet, som Aarhus er kendt for, og på den dobbelthed, der ligger i affekten – følelsen af, at noget på en gang kan være både dragende og snærende. Det handler om den tilstand, hvor følelser både kan være gode og dårlige”.

Charlotte Sprogøe peger i den forbindelse på en af udstillingens kunstnere, Soshiro Matsubara, hvis værker kan opleves på Kvindemuseet. Den japanske kunstner viser en surreel og ´besat´ kærlighedsrelation i tre skulpturelle tableauer, der er inspireret af legenden om den ekspressionistiske kunstner Oskar Kokoschkas besættelse af komponisten Alma Mahler, af hvem han fik fremstillet en dukke i hendes billede, efter at hun havde forladt ham.

“Soshiro Matsubaras værker handler om ulykkelig forelskelse eller tab af en kærlighedsrelation, som udmønter sig i en perverteret fastholdelse af den kvinde, som Kokoschka ikke længere kunne have. Han fastholder på en eller anden måde stadig forholdet, uden at hun er der længere”.

Lidenskaberne og de stærke følelsers dobbelthed er også særdeles present i Adam Christensens tema-sang og i den video, han har skabt til udstillingen. Christensen bidrog desuden med en koncert og oplæsning i forbindelse med åbningen af udstillingen, og han er en kunstner, der optræder med et stort nærvær, der flyder frit mellem det teatralske og det personlige, og som performer identiteten og seksualiteten som nomadiske størrelser uden at give køb på det, man i mangel af bedre kunne kalde for ´ægte følelser´.

“Adam Christensens tema-sang til udstillingen handler i en vis forstand også om en ulykkelig kærlighedsrelation. På den ene side er der en længsel efter noget – en form for tab – og på den anden side en irritation over, at man overhovedet beskæftiger sig med det her emne”, forklarer Charlotte Sprogøe.

Bemærkelsesværdigt finder store dele af udstillingen sted på en række næsten gemte steder i Aarhus midtby. Astrid Svangrens installation er placeret i 2. baggård i en dyb mosgroet skakt, mens man skal lede efter Rolf Nowotnys små tornedækkede epoxymænd, der sidder helt oppe under loftet i Aarhus parisiske passage, Borgporten.

Adam Christensens videoværk med udstillingens tema-sang afspilles i de tætte lokaler på baren Lecoq, og ved åbningen under Art Weekend Aarhus benyttede Christensen en bunker som rum til sin patosfulde koncert, mens Alex Cecchetti udførte sin performance i en baghave, man kun kunne komme til via byens snævreste gyde.

I en seance over to timer kunne gæster berette om deres kærlighedsliv, rådspørge tarotkort og få helende drinks med lokal urteudtræk i kunstnerens alkymistiske kærlighedslaboratorium.

“Ideen er, at miljøerne spiller med”, forklarer kuratoren og gør opmærksom på, at også det musiske og musikkens flygtighed, patos og intensitet har været en formmæssig inspiration:

“Jeg synes, det har været spændende at arbejde med det musiske i den her udstilling. Der er Christensens tema-sang, George Henry Longlys musikvideo, som vises på storskærm på Dokk1, og livemusik ved udstillingens performances. Der er fokuseret mere på den lydmæssige side af, hvad en byrumsudstilling kan være”.

Man kunne mene, at nutiden er præget af store ydre udfordringer: klimakrise, migrationsspørgsmål, en ukontrollabel teknologisk udvikling etc.. Jeg spørger kuratoren om, hvorfor er det vigtigt med en udstilling, der kredser om det indre liv?

For det første mener hun, at der er rigtig mange udstillinger, der på forbilledlig vis behandler de ovennævnte problemstillinger.

“Dernæst er der en tendens til, at det intime eller private rum er noget, man kun undersøger, hvis man kigger på minoritetsgrupper”, fortsætter hun. “Jeg synes, det er interessant at se på det intime i forhold til et bredere spektrum, så det ikke kun handler om marginaliserede grupper eller bestemte seksuelle minoriteter”.

“Ligeledes er alt det her med stress og psykisk pres meget oppe i tiden. Hele denne kultur, hvor alle mennesker går i terapi eller har en wellness strategi. På den måde er det også en stor del af samtiden at fokusere på folks mentale tilstand, og det synes jeg er spændende at vise igennem nogle kunstværker”.

“Man kan jo sige, at kunstværker altid er udtryk for en mental tilstand eller en form for sensibilitet, så på den måde er det ikke så meget anderledes end mange andre udtryk. Der er altid en eller anden form for ånd på spil, når man møder et kunstværk, uanset hvor politisk orienteret det er. Men i denne udstilling foldes det ud både i udtrykket og tematikken, kan man sige”, slutter Charlotte Sprogøe.

Se flere billeder fra udstillingen herunder: