Jagttegn til at røre

Endelig må man røre
Mark Dions værker, der i øjeblikket kan opleves i Århus Kunstbygning, bør ses mere for deres oplevelsesmæssige kvaliteter end for deres refleksive bud på forholdet mellem jæger og natur. Men det er også ok. Værkerne appellerer til sanserne og indbyder beskueren til at gå på opdagelse i kunstnerens konstruerede jagtunivers. Som beskuer med barnlig sjæl er det en fornøjelse endelig at få lov at se kunst med fingrene – at få ‘jagttegn’ til at røre, så at sige.

Tvetydigt budskab
Fingre eller ej – det kan være svært at få øje på budskabet, nemlig refleksionen over jægerens kontroversielle rolle som både dyreven og -dræber. Snarere er der tale om en næsten kulturhistorisk og museal iscenesættelse af jægeren som type. Dette er interessant nok, men som kunst betragtet, havde det været mere interessant, om Dion havde spillet mere på konstruktionen af et særligt kunstnerisk blik på jægerfænomenet.

Stolte jægere og plysbjørn
Et enkelt sted kommer dette kunstneriske blik dog til syne, nemlig i et af jagtfotografierne i værket Men and Game. Værket består af en fyldig samling billeder af stolte jægere og deres nedlagte bytte, en del af dem indsamlet i Danmark. Et enkelt lidt større fotografi hænger for sig selv, og allerede ved første øjekast er der noget uldent ved dette ensomme billede. Den nedlagte bjørn ligger alt for pænt som om den sover, pelsen ligner plys og der er også noget lidt skævt ved de portrætterede ’jægere’.

Selviscenesættelse med humor
Da jeg forhører mig hos Kunstbygningens personale viser det sig da også, at netop denne del af Men and Game er et iscenesat fotografi. Bjørnen er kunstig ligesom jægerne, der nemlig er kunstneren selv og hans kone. Her leger Dion med mediet og skubber på humoristisk vis til beskuerens forventning om jagtmotivets autenticitet.

Røgede pølser og klatretur
Udstillingen består ud over de omtalte fotografier, hovedsagelig af fem store installationer i form af jagtskjul, hvis indretning repræsenterer forskellige jægertyper. Det gælder blandt andet gourmetjægeren med røgede pølser og veldækket bord, den intellektuelle med jagtbiblioteket i orden og den skødesløse med ølflasker flydende og frække damer på væggen. For at opleve sidstnævnte, må man i øvrigt klatre op af en cirka seks meter lang stige, hvilket kan være noget af en udfordring, hvis man som undertegnede lider af højdeskræk.