Jylland i bevægelse

Udstillingen af Karen Havskov Jensen og Klavs Weiss på Galleri Fjaltring er et møde mellem en billedhugger og en grafiker.

Klavs Weiss: Jyllandsringen. Pressefoto.

Udstillingen af Karen Havskov Jensen og Klavs Weiss på Galleri Fjaltring er et møde mellem en billedhugger og en grafiker.

Galleri Fjaltring udstiller i øjeblikket skulptur og grafik af kunstnerne Karen Havskov Jensen og Klavs Weiss

Tornerosesøvn
Udviklingen – eller afviklingen – i periferien og randområdet er omdrejningspunkt for Karen Havskov Jensens værker. I det store hæklede værk Rundt i Reservatet er det ændringer i randområderne, der er temaet. Værket står som et glemt Torneroselandskab, hvor slumretæppet, dugen og gulvtæppet er vokset sammen, har overgroet møblerne og taget over med et eget pudsigt liv.

Jylland i bevægelse
En undersøgende og legende proces er magneten for publikum i Klavs Weiss figurer og installationer med fællestitlen Den Cimbriske halvø – Jylland i bevægelse. Med en fysisk bevægelse peger de på nye veje og procedurer, og de bruger et enkelt og forståeligt formsprog og en humoristisk indgangsvinkel. De interaktive elementer er med for at udvide og få personlige arbejdsprocesser og vaner i ubalance.

SE BILLEDER FRA UDSTILLINGEN HER


Fakta

Udstilling

Skulptur & grafik

17 sep 2011 6 nov 2011

Klavs Weiss, Karen Havskov Jensen

Galleri Fjaltring Se kort og tider

Fakta

Karen Havskov Jensen er født i Holstebro i 1963. Hun er uddannet billedhugger fra Det Fynske Kunstakademi i 1993. Hun har deltaget i separat- og gruppeudstillinger og projekter i ind- og udland. Fra 2001 har hun deltaget i organisering af aktiviteter i ET4U – samtidskunstprojekter i Vestjylland.

Klavs Weiss er født 1956 i Sønderborg. Han er uddannet keramiker fra Kolding Designskole i 1974–78. I 1999 dannede han ET4U – samtidskunstprojekter i Vestjylland. Han har deltaget i separatudstillinger og performances i ind- og udland.