Kåre Frang: “Overgange indeholder altid en særlig type af uro”

Iskold kunstoplevelse
Jeg sidder og ser en film, der omhandler en kaotisk flytning, og jeg er pakket ind i flyttetæpper, for her er bidende koldt. Jeg føler mig som en flygtning. Kalenderen siger januar, frosten er taget til, og jeg befinder mig i Rå Hal, som netop er rå og absolut uisoleret!
Det er ikke så ofte, at temperatur fungerer som ‘kunstnerisk virkemiddel’ – men det er tilfældet her.

Hallen, som hører til kulturcentret Godsbanen i Aarhus, bruges i vintermånederne som udstillingssted, og lige nu er det Kåre Frang, der huserer med udstillingen Your Cards Are Bleeding.

Flyttekasser, flyttekasser, flyttekasser!
Kåre Frang er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2020, og han har allerede udvist stor kunstnerisk tyngde i sit arbejde, der ofte tager afsæt i velkendte genstande og situationer, som udsættes for forskellige forskydninger – for eksempel i skala eller materialitet – der fremkalder en underliggende skrøbelighed og uro.

Her i Aarhus har han orkestreret den særegne hal med to store vægge skabt af flyttekasser i hver sin ende, som rejser sig vakkelvornt mod de store trækonstruktioner, der holder spændet i loftkonstruktionen. Tre skulpturer, som næsten (men også kun næsten!) optræder som ready-mades, idet de tager form af forstørrede legetøjs-køretøjer, befinder sig i rummet, hvoraf den ene er væltet. Endelig er der så filmen, man kan opleve, når man entrerer et rum skabt af – ja, akkurat – flyttekasser.

“Jeg har længe været optaget af, hvordan ting, og især vores personlige tilknytning til ting, påvirker os”, lægger Kåre ud. “Det føltes derfor naturligt for mig at arbejde med konteksten i Rå Hal, hvis oprindelige historiske funktion var et sted, hvor man tog stilling til de ting, som skulle fragtes videre.”

“Your Cards Are Bleeding handler om de kort, vi har på hånden og om, hvordan det føles at være i live på et tidspunkt med flere distraktioner og indtryk end måske nogensinde før.”

“Min praksis er bygget op om forskellige undersøgelser af netop den uro, som altid opstår i processen, når noget flytter sig fra et sted til et andet, eller fra at være én ting til at være noget andet. Overgange indeholder næsten altid en særlig type af uro, som jeg synes er rigtig spændende at beskæftige mig med.”

Der sker en hel masse
Ulmende uro er der masser af i filmen, som jeg betragter begravet under tæpperne.
Den handler om et par, der skal hjælpe en ven med at flytte. Vennen selv dukker aldrig op, og der er en underliggende stemning af forstyrrelser, kaos, og af at noget er ved at gå helt galt.

Når parret eksempelvis er på vej hen for at hente flyttebilen, truer stribevis af hændelser med at tage opmærksomheden: Mennesker kommer løbende, der udsendes alarmmeldinger over højtaleranlægget i et supermarked, kameraet følger pludselig en pige, der græder, en lagkage kastes på jorden, en mand sparker til papkasser i en gyde, en anden fortæller om at han kunne lugte røgen fra en skovbrand….

Lydsiden folder sig pludselig og umotiveret ud i hysterisk ildevarslende kompositioner. Det er som om en katastrofe lurer, men som filmens hovedkarakterer føler jeg mig hensat i et spil, jeg ikke kan overskue, og hvad skal jeg egentlig hæfte opmærksomheden ved?

“Min ambition med filmen har været, at nå så tæt som muligt på den følelse af uro, som altid opstår, når store som små forandringer er i spil. Det kan føles som om, at nogen ændrer reglerne, mens man spiller spillet, eller at man er efterladt alene på perronen. Jeg forsøger i filmen at lade beskueren overtage den uro og lade den være proportionel mellem ting, mennesker, relationer og systemer.”

“At flytte er jo enormt svært, for forandringer er svære. Det er svært at skifte job, skifte land, svært at gå fra en livssituation til en anden, svært at miste nogen eller noget, man holder af. Den specifikke flytning i filmen rækker ud mod nogle mere generelle og større spørgsmål om, hvordan det er at være til i en verden, der kan føles ude af balance og uforudsigelig.”

“Men udstillingen handler også om vores opmærksomhed og om, hvor svært det kan være at bevare koncentrationen i en verden fuld af distraktioner. Vores verden er i dag proppet med så mange indtryk, at vi slet ikke ved, hvor vi skal placere vores blik”.

“Vi står både lige foran og midt i et væld af katastrofer og de mange modsatrettede følelser, som er til stede i filmen, er en tilstand, som jeg oplever som meget nærværende i dag - en tilstand, der kan efterlade os i den stilstand, jeg frygter allermest.”

Snigende kriser
Også i tidligere værker har Kåre taget favntag med det, man på tværs af akademiske discipliner kalder for 'Creeping Crisis' – et begreb, der bruges til at beskrive nødsituationer, der opstår så gradvist, at de knap opfattes af de mennesker, hvis liv de truer med at forstyrre. Det kunne være snigende klimaforandringer, migration, cybernedbrud, pandemier eller konstante gradbøjninger af hidtil gældende verdensordener.

I det store tableau Portraits of Overwhelm, vist på blandt andet Heartland Festivalen i 2024, skabte han et udsnit af et oversvømmet bylandskab i størrelsesforholdet 1:1. Festivaldeltagerne var velkomne til at træde op på tagene af de oversvømmede biler foran husfacaden og få taget billeder af sig selv i en situation, der pegede på den globale klimakrise, men som her ikke desto mindre manifesterede sig på en hyggelig dansk kulturfestival.

Vi overvældes (jævnfør værktitlen) af en vedvarende strøm af opdateringer om forskellige kriser. På vores breddegrader er dagligdagen måske ikke ændret så meget, men hvad gør den insisterende infostrøm om nært forestående katastrofer ved os, og hvorfor glider den alligevel i baggrunden, trods dens alarmerende alvor?

En lagkage af iPhones
I Kåres værker handler det meget om opmærksomhed, for slagsmålet i dag er en opmærksomhedskamp. Et værk fra 2024 har simpelthen fået titlen Attention Crisis og præsenterer en sært overvældende lagkage af iPhones.

“Jeg er helt klart optaget af, hvordan vi er til stede i verden, og hvornår vi er til stede på en måde, vi ønsker at være det. På gode dage øver jeg mig i at være bevidst om, hvad jeg tager ind, men på andre dage kan jeg føle mig afmægtig. Som om vores opmærksomhed deltager i et spil russisk roulette, der ofrer vores tilgængelige empati.”

De skøre ‘flyttebiler’
De tre opskalerede legetøjvogne i Rå Hal kalder ligeledes i den grad på opmærksomheden. Kunstneren fandt forlægget på en rejse i Canada i form af et træk-op legetøj, som oprindeligt stammede fra Japan i 1940’erne. Det er nu rejst gennem tid og rum og havnet her i storformatudgaver i Aarhus. Det er sådanne forskydninger, som sætter noget igang for kunstneren.

Fra at være et stykke mekanisk legetøj, der kører i ring har kunstneren omformet det til et køretøj, et transportmiddel. Absurd og ‘forstyrret’, javist, men det peger lige ind i udstillingens hjerte, nemlig flytningen, forstået som et slags sindbillede på verden:

“Legetøjet er jo designet til at stjæle barnets opmærksomhed, hvilket bag de klare farver i sit udgangspunkt synes trist. Med vores skærme og portaler i dag er vi til dels bevidste om det bombardement, vi udsættes for, men jeg vil egentlig gerne trække trådene både længere tilbage i historien og ind i os selv - hvilket er det, jeg har forsøgt i udstillingen.”

“Jeg vil gerne tale om det forløb, der er i vores liv, hvor ting, mennesker og omstændigheder forskyder vores livsbane. Her er det udtrykt gennem livsfaser, angst og flytninger, men du kan selv sætte andre elementer ind i ligningen.”

“Selvom samtalerne om verden har så mange forskellige retninger, at det godt kan føles, som om de kører i ring, så har jeg givet skulpturerne titlerne Conversations ud fra et spinkelt håb om, at samtaler er det redskab, der skal til for, at vi kan flytte os rent mentalt som samfund. At vi kan flytte vores måde at forstå verden på. Det bliver vi jo nødt til, fordi tingene ændrer sig hele tiden.”

Vi kan stadig forme landskabet
Ligeledes forstår Kåre de børnebilleder, som pryder køretøjerne, som “landskabsmalerier”. Han har tidligere arbejdet med landskaber i sine værker blandt andet i værkserien Landscapes of Doubt, 2022, hvor forstørrede børnepuslespil med manglende brikker pegede på landskabet som et mentalt billede på vores verdensopfattelse, som skabes, idet vi stykker det sammen af mange forskellige indtryk eller ‘brikker’.

“I udstillingen Your Cards Are Bleeding har jeg efterladt store malerklatter ved siden af malerierne på vognene som en slags gigantisk palet, for at pege på, at vi stadig er i stand til at male de landskaber, som vi befinder os i, og forme den fremtid, vi går i møde".

“Jeg er ikke specielt optaget af at skabe dystopiske værker. Jeg er nok mere interesseret i at skabe værker, hvor der er et ret stort element af ubehag, men hvor der også er sprækker af håb. Som jeg ser det, kan og bør man vælge at placere sit blik på punkter, som peger på, at vi faktisk er i stand til at ændre kurs”.

Flyttekasserne som metafor
Og hvad så med den overvældende mængde af flyttekasser, spørger jeg.

“Det giver rigtig god mening for mig, hvordan de peger på, at vi står over for en flytning, der er større, end hvad vi overhovedet kan forestille os. Det føles måske som mange flyttekasser eller som en uoverskuelig flytning, men det er ingenting i forhold til den situation eller den flytning, vi står over for i verden”.

Så altså: Vi lever i en foranderlig verden, og når Kåre i tidligere videoværker som Air (VW Golf III), 2016 og Wind, 2024, viser biler, der i slowmotion destrueres og hypnotisk bevæger sig fra bil til skrot, fremkaldes igen det vigtige spor i hans praksis, nemlig manglen på stabilitet.

Det er et grundvilkår, og vi lader Kåres udgangsreplik stå et øjeblik:

“Jeg tror, man kan få rigtig meget ud af at forstå, at alting er i bevægelse, og at alting ændrer sig og forskyder sig. Biler falder fra hinanden, bygninger falder fra hinanden, vi falder fra hinanden”.

“Og når noget bygges op, opstår det ud af noget andet. Min praksis handler om at skabe billeder og situationer, som kan være med til at udvide vores forståelse af verden omkring os, så den i fremtiden kan skabes i fællesskab.”