Kærlighed til offentligt skue

På Galleri Image står to mænd og omfavner hinanden. Her er ikke tale om en hurtig krammer mellem to venner, men en helhjertet, kærlig og varm omfavnelse. Blandt vidnerne til scenen vækker omfavnelsen forbløffelse. Nogle griner, andre standser helt op og betragter undrende de to mænd. En kvinde tager et billede af dem med sin mobil, og en mand kigger sig tilbage over skulderen og glemmer helt at se sig for midt i et befærdet fodgængerfelt.

Den brasilianske kunstner Calé har iscenesat omfavnelsen og fanget omgivelsernes reaktioner med sit kamera. Fotoet indgår som del af serien Elo på Galleri Image. Baggrunden for scenerne varierer fra et fodgængerfelt i storbyen, til en strand fyldt med solbadende mennesker, et bilværksted samt et indkøbscenter. Men fælles for fotografierne er den centrale scene med to mænds omfavnelse og vidnernes undrende reaktion.

En tabubelagt problematik
Især mænd er underlagt en klassisk, stereotype opfattelse af maskulinitet, hvor en kærlig omfavnelse betragtes som en homoseksuel handling. En omfavnelse mellem mænd er et særsyn i store dele af verden – specielt i Calés kultur, hvor det kan være helt tabu.

Men scenen med de to mænd sætter temaet på spidsen. Egentlig kunne Calé have valgt to kvinder eller en mand og en kvinde i omfavnelse, og det ville stadig vække nysgerrighed. Vi er ikke vant til et så dybfølt udtryk for kærlighed i det offentlige rum. Vores kontakt og berøringsflade med andre mennesker er oftest af flygtig og overfladisk karakter – selv over for vores venner: Et hurtigt kram, et håndtryk eller et klap på skulderen.

Calè vil velsagtens lidt firkantet pege på, at vi har indrettet os i en moderne tilværelse, hvor vi er blevet fremmedgjorte overfor hinanden. Samme tema får medspil i hans anden fotoserie, hvor vores moderne storbyeksistens er genstand for undersøgelse.

Det søgende storbymenneske
I Seekers stilles vi over for en række slørede portrætter, som er placeret i storbyens rum foran en højbane, billboards, slumkvarterer, boligblokke, forretningskvarterer eller trafikerede gader. Portrætgenrens typiske fokus – den portrætterede  – er her ude af fokus. Figuren er uskarp og overeksponeret, og selv om vi forsøger at stille skarpt, ser man kun en svag antydning af personen.

Kun baggrunden fremstår skarp og tydelig. Vi befinder os i storbyen. Man genkender New Yorks karakteristiske bygninger og gule taxaer og Rio de Janeiros favelaer.

Flygtige relationer og rodløshed
Storbyen er mulighedernes land. Arbejde, bopæl og sociale relationer – disse forhold kan udskiftes og udvælges efter forgodtbefindende. Men for Calé betyder det, at vi er blevet rodløse i den moderne storby, fordi alle relationer i princippet kan udskiftes og derfor ikke for alvor er forpligtende.

Derfor er mennesket i Calés fotografier gengivet isoleret og kun som svage antydninger – anonyme og ensomme i mængden.

En forceret gimmick
Calés meget smukke og farverige fotografier fungerer som en sammenhængende udstilling og emnet er bestemt lige vedkommende i Brasilien som i resten af verden. Fotoserien Seekers tager sig bedst ud, mens værkernes eksplicitte fremstilling af sit emne i Elo er et lidt for indlysende greb.

Det er enkelt og meget virkningsfuldt at iscenesætte to mænds kærlige omfavnelse foran et bilværksted eller midt i et fodgængerfelt. Kunstneren har i den grad søgt reaktionen i omgivelserne, og det lugter lidt af et billigt trick. Især når man ser samme motiv med de to mænd gentaget flere gange, føles det som en forceret gimmick.

Selv om kunstneren tilsyneladende forsøger at nedbryde det tabu, der findes omkring det moderne menneskes manglende evne til at udtrykke kærlighed, lykkes det aldrig at blive en dybere undersøgelse af de samfundsstrukturer og mekanismer, som skaber vores fremmedgørelse i forholdet til andre mennesker. Udstillingen lægger derfor ikke op til refleksiv fordybelse og ender med at tage sig lidt overfladisk ud.