Karina Lykke Grand bliver ny direktør for Den Hirschsprungske Samling

5. februar 2024

Der er fundet en ny direktør til Den Hirschsprungske Samling. Karina Lykke Grand, der kommer fra en stilling som museumsdirektør for Listasavn Føroya – Færøernes Nationalgalleri, skal fremover stå i spidsen for museet. Hun tiltræder stillingen d. 1. april 2024.

Karina Lykke Grand bliver ny direktør for Den Hirschsprungske Samling. Foto: Tróndur Dalsgarð

Der er fundet en ny direktør til Den Hirschsprungske Samling. Karina Lykke Grand, der kommer fra en stilling som museumsdirektør for Listasavn Føroya – Færøernes Nationalgalleri, skal fremover stå i spidsen for museet. Hun tiltræder stillingen d. 1. april 2024.

info

“Vi er fantastisk glade for, at Karina Lykke Grand har sagt ja til at blive ny direktør for Den Hirschsprungske Samling. Vi har stor tillid til, at hun med hendes kompetencer kan fortsætte den solide fremgang, museet har haft igennem en årrække. Hun kender museet og har forståelse for dets særlige ånd og store potentiale. Vi ser frem til at vores kommende samarbejde”, udtaler bestyrelsesformand for Den Hirschsprungske Samling Nicolai Hirschsprung Simonsen.

Karina Lykke Grand har siden 2019 været direktør for Færøernes Nationalgalleri, som er hovedmuseum for kunst på Færøerne med en samling fra 1800-tallet til i dag. Herudover er hun tidligere lektor i kunsthistorie på Aarhus Universitet, tidligere museumsinspektør på Randers Kunstmuseum og Skovgaard museet i Viborg og har siddet i bestyrelsen for blandt andet Det danske Institut i Rom.

Selv siger Karina Lykke Grand:
“Den Hirschsprungske Samling er en perle i det danske museumslandskab, spækket med mesterværker fra 1800-tallets dygtigste kunstnere. Samlingen har enestående national betydning og gemmer på vigtige historier med både aktualitet og stor relevans for vores samfund i dag. Sammen med særdeles kompetente og engagerede medarbejdere glæder jeg mig til via nyskabende formidling og forskning at rammesætte disse historier for et nutidigt publikum. Gennem 20 år har jeg kastet min kærlighed på 1800-tallets kunst og i særlig grad den danske kunst, så det føles nærmest som om, at jeg nu vender hjem.”

Kilde: Den Hirschsprungske Samling.