København – samtidskunstens nordiske mekka

I den forgangne weekend fik københavnere og tilrejsende lejlighed til at opleve et stort antal kunstværker på messerne CHART på Kunsthal Charlottenborg og Code i Bella Center, hvor det vrimlede med kunst, talks, film og events. Code overraskede positivt her for anden gang, mens CHART konsoliderede sig i sin femte udgave.

Det vrimlede med kunstsamlere og andet godtfolk på weekendens to messer. Her fik publikum serveret dansk og international samtidskunst på et koncentreret kvadratmeterantal. Code var i år dobbelt så stor som CHART med over 200 kunstnere mod CHARTs godt 100.

Code havde denne gang lagt barren højt – faktisk var denne anden edition aldeles fremragende, for i den store højloftede og rummelige hal med masser af lys og kølig luft fandt man en række førende internationale gallerier. Her kan nævnes Perrotin, der har afdelinger i Paris, New York, Hong Kong, Seoul og Tokyo, samt Continua med afdelinger i San Gimignano (Italien) foruden i Bejing, Havana og Les Moulins i Bretagne. Desuden kunne man glæde sig over, at det London-baserede Fold Gallery bl.a. viste værker af de to vidtspændende, materialeeksperimenterende, danske kunstnere Ellen Hyllemose (f. 1968) og Torgny Wilcke (f. 1963).

Sidstnævnte havde også frembragt nogle spændende udendørs bænke på pladsen foran Bella Center. Det var også velgørende, at københavnergalleriet Sabsay nu repræsenterer maleren Ursula Reuter Christiansen (f. 1947). I Sabsays stand hang to store, ekspressive malerier af hende af ældre dato – hvilket bestemt ikke gjorde noget. Det er ekstra spændende at møde danske kunstnere i ”stald” i udenlandske gallerier. Også maleren Lars Christensen (f. 1972), der med sine karakteristiske vridninger af akrylmalingens fysiske egenskaber, udstillede solo i det schweiziske Anne Mosseri-Marlio Galerie.

I berlinske Galerie Königs stand kunne man opleve en hel soloudstilling med en af de fremtrædende 80’er-kunstnere fra Neue Wilden-generationen: Karl Horst Hödicke (f. 1938). Hans store, nyekspressive, figurative værker fra 1980’erne bragede lige igennem med stærke farver, store og grove figurfremstillinger malet på med brede pensler i bedste fauvismestil.

Supergoplen
Straks ved indgangen til messen mødte man en kæmpemæssig, transparent plasticgople af Tue Greenfort. Det var en gengivelse af en invasiv gopleart sat op i truende superskala. Arten stammer fra den amerikanske østkyst og er kommet til Europa med ballastvandet i de store fragtskibe, som krydser Atlanterhavet.

”Det er en hermafrodit, som bl.a. æder fiskeæg. Den har ødelagt ansjosbestanden i Det Kaspiske Hav og har udviklet egne nerveceller, der fungerer som en slags hjerne. Den kaldes også ‘dræbergoplen’,” fortæller Tue Greenfort, som understreger, at han ikke er moralist, men at hans kunst ligger i forlængelse af art & research-traditionen i pagt med danske kunstnere som Lars Bent Petersen, Katya Sander og Jens Haaning. På et sobert og velunderbygget, naturvidenskabeligt grundlag og uden nogen løftet pegefinger bruger Greenfort kunstrummet for med større gennemslagskraft at påpege de miljødestruktive følger af menneskets hærgen i naturen.

Sidste års Code var bl.a. arrangeret af konceptkunstneren Mikkel Carl, som i år foruden at vise værker i Last Resorts stand også havde sin egen stand, der på én gang var et kunstværk og et angreb på salgsstanden som en sekunda-model af den hvide kube: Han havde skaffet sig selv mere vægplads ved at fragmentere salgsstanden – der parentes bemærket bestod af letvægtsplader, der var sat sammen, så de så at sige voksede opad som et korthus. På væggene hang en serie nye malerier med kosmiske motiver på sort indfarvet lærred monteret på sølvfolie. Et kunstnerisk univers, der vipper på grænsen mellem Jackson Pollock og Space Odyssé.

Artland-app
Min personlige favoritstand foruden Tom Christoffersens og Lars MøllerWitts – førstnævnte viste bl.a. værker af Knud Odde og Allan Otte, mens sidstnævnte viste værker af Peter Martensen og Malene Landgreen – var berlinergalleriet 68Projects. Her var bl.a. en spritny, lille bronzeskulptur af Tony Cragg (f. 1949) med titlen Gate. Den giver associationer til bl.a. geologiske stenmassiver, som vinden har formet skulpturelt, og som man kan støde på i ørkenområder. Lidt Arizona, lidt Wadi Rum. Derudover hang der nogle uhyre smukke malerier med naturmotiver overlejret af geometriske grids eller pixels af den unge, tyske maler Michelle Jezierski (f. 1981), som i øvrigt havde Cragg som professor ved Universität der Künste i Berlin. Glemmes skal heller ikke den altid tankevækkende Sophie Calle (f. 1953), hvis konceptuelle fotografier med fokus på kærlighedstab kunne opleves hos Perrotin.

Der var et omfattende film- og performanceprogram og mange talks i løbet af de tre dage, som Code løb af stablen. En stand var forbeholdt Artland – et nyt projekt skudt i gang af 15 iværksættere, herunder kunstsamlere og softwareingeniører – en app: artlandapp.com, hvor man kan købe og sælge kunst direkte.

CHART 5
CHART 5 havde i år mere at byde på end i de fire forrige år. I år deltog 33 gallerier fra Norden. Hertil kom en forfriskende ny opfindelse, CHART EMERGING, på Charlottenborgs rundgang på første sal, kurateret af Helga Christoffersen fra New Museum i New York. Desuden havde CHART også i år fokus på design med talks og hybride, arkitektoniske objekter rundt omkring. CHART ledes af gallerierne Susanne Ottesen, V1, David Risley, Bo Bjerggaard og af Andersen’s Contemporary.

I år har de udvidet med en udstilling skabt i samarbejde med Art Basel og Copenhagen Contemporary på Papirøen. Det er en fremragende udstilling, som heldigvis kan ses helt frem til den 26. november. Her kan man opleve meget pladskrævende storformatsværker af Martin Erik Andersen (f. 1964), kunstnergruppen A Kassen, Tacita Dean (f. 1965), Roni Horn (f. 1955), Keith Tyson (f. 1969) m.fl.

Et nyt, dansk galleri var kommet til: Gether Contemporary, som til daglig har til huse på Flæsketorvet. Her kunne man bl.a. opleve en stor, rødmalet stålskulptur af den yderst lovende billedhugger Amalie Jakobsen (f. 1989). Den går i skærpet og supermodernistisk dialog med Alexander Calder og Robert Jacobsen.

Galleri Susanne Ottesen og V1 Gallerys stande toppede som de, i min optik, bedste i år: Hos førstnævnte sås en bjergtagende totalinstallation i ét rum af Martin Erik Andersen – det er virkelig hans messe i år – der havde genskabt stueplanter i stor skala, laserudskåret i brunt pap. Mageløs effekt – som var de bygget op som terrasser op ad bjergvægge. ”Potten” udgør basen eller soklen. På væggene hang hans persiske tæpper, der var blevet overmalet med bladsølv. Det var kunstmessens absolutte epicentrum.

V1 Gallerys stand var indrettet som en superæstet og kunstsamlers dagligstue – fyldt til randen med værker af galleriets kunstnere. Jeg vil sent glemme Rose Ekens blomsterbuket og brændende stearinlys i keramik.

Og også sent glemme David Risley Gallerys stand med værkerne af Alex Da Corte – totalinstallationen Gossip med raffinerede, approprierede fotos fra frisørsaloner fra hans hjemby Philadelphia. Billederne udtrykker i et popkunstnerisk sprog, hvordan forskellige frisurer kan give kulturel og social identitet til mænd.

Fremhæves skal også grafikken – Edition Copenhagens litografi af William Kentridge (f. 1955) var en betagende visuel syntese af hans animationer og tegninger, ligesom Mamma Anderssons (f. 1962) litografier, der har en stoflighed, som matcher hendes malerier – som man i øvrigt også kunne opleve i Galleri Magnus Karlssons stand, hvor den fabelagtige maler også brillerede med en række arkitekturinspirerede malerier.

Galerie Forsblom, med afdeling både i Helsinki og Stockholm, viste nogle interessante billeder og en enkelt skulptur af finske Toni R. Torvonen (f. 1987). De brunmelerede billeder er egentlig store ætsninger på oxyderede messingplader med motiver af heste, kvæg og vaskebjørnehunde, der synes at trække sig tilbage som slidte, gamle billeder, der kan minde om hulemalerier. En fascinerende og meget smuk og ”disparat” effekt, som rummer en form for evighed. Også Niels Borch Jensens kobbertrykkeri viste forrygende grafik – især ætsningerne af Mark Saunders (f. 1962).

Torsdag, fredag, lørdag og søndag var travle dage for alle kunstelskere, og selv ikke den ivrigste besøgende kunne nå det hele – der var et hav af film, talks, events på begge messer. De mange art talks, som man gik glip af på CHART, kan heldigvis podcastes, og heldigvis kan man i ro og mag opleve værkerne på nævnte Copenhagen Contemporarys udstilling EX SITU. Samples of Lifeforms indtil den 26. november.