Konkurrence: lyskunst i Thorsø

Statens Kunstfond vil i samarbejde med Favrskov Kommune, Favrskov Kommunes Kunstudvalg og Thorsø Håndværker- og Borgerforening skænke et lyskunstværk til den østjyske by Thorsø.

Thorsø i Østjylland kan se frem til, at et eller flere lysværker snart vil pryde byen. Pressefoto

Statens Kunstfond vil i samarbejde med Favrskov Kommune, Favrskov Kommunes Kunstudvalg og Thorsø Håndværker- og Borgerforening skænke et lyskunstværk til den østjyske by Thorsø.


info

Deadline: 18. juni 2015

Visionen bag det nye kunstværk til Thorsø, som ligger mellem Aarhus og Viborg, er at skabe en lokalt forankret kunstopgave, der viser nye veje for lyskunst i det offentlige rum.

Kunstopgaven skal binde byen sammen, muligvis ved en placering af lyskunst et eller flere steder i byen, afhængig af den kunstneriske fortolkning af stedet og dets muligheder.

Konkurrencen
Derfor inviterer Statens Kunstfond nu alle professionelle kunstnere til at byde ind på opgaven ved at indsende en ansøgning samt kort præsentation senest 18. juni 2015. 

Vejledning og ansøgningsskema kan findes her

På baggrund af ansøgningsrunden vil styregruppen for kunstopgaven efterfølgende udvælge tre kunstnere, der indbydes til en skitsekonkurrence, som løber fra september til november 2015.

I den periode bliver de tre kunstnere inviteret til besigtigelse og videre research i Thorsø med aflevering af skitseforslag d. 10. november 2015.

Uanset navnet på konkurrencens vinder modtager de tre udvalgte kunstnere hver især et honorar på 50.000 kr. for deres skitseforslag. Kunstopgaven skal realiseres i 2016 med færdiggørelse senest den 1. oktober 2016.


Fakta

Konkurrence

Skitsekonkurrence