Kortlægning af det ubetydelige

Nedslag i ukendte og ultra lokale hjørner af fire storbyer.

Detaljebillede fra en gade i Rom. Foto: www.insignificant-topographies.net

Nedslag i ukendte og ultra lokale hjørner af fire storbyer.

De seneste måneder har ti kunstnere og skribenter lokaliseret, hvad umiddelbart kunne synes som en række ubetydelige hjørner af storbyen. Dernæst har de forvandlet tilfældige udsnit af fortorve og asfalt med dertil hørende ukrudt, cigaret- og tyggegummiaffald, til en række sammenvævede personlige associationer, fakta og myter.

Resultatet er en omfattende række billeder, tekster og videoer lagt ud til opdagelse for nysgerrige sjæle, som på den måde kan klikke sig til indtryk fra kuriøse steder.


Fakta

Udstilling

Topographies of the Insignificant

14 okt 2010 28 nov 2010

Anders Bojen, Barb, Jan Northoff, Kristoffer Ørum, Katrine Malinovsky, Liudmila & Nelson, Maja Zander, Mig, Niels Lomholt, Umi

Fakta

Projektet er en del af åbningsceremonien i anledningen af EMOP (European Month Of Photography) og startede den 14. Oktober kl. 7.00 på Berlinische Galerie i Berlin, Tyskland.

Initiativtagerne bag projektet Topographies of the Insignificant er danske Anders Bojen & Kristoffer Ørum.