KP 2011 Edited

Et rum. 88 værker af 48 forskellige kunstnere. En vrimmel af kunstnere, familie, venner, kunstkiggere og kunstkritikere. Hårde odds – både for kunstnere og anmeldere.

Så hvordan anmelder man 48 kunstnere? Det gør man ikke!

En overordnet dom over “kunstscenens tilstand” på baggrund af KP alene ville også være forceret og meningsløs.

Jeg vil i stedet fremhæve de to værker, som vakte henholdsvis min udelte begejstring og min største undring.

Og hermed samtidig lægge op til en debat om censureringen – som jo er den bagvedliggende præmis for en udstilling som KP.

HOT
Det mest nyskabende og interessante værk var for mig uden tvivl Litten og Konrad Korabiewskis såkaldte “bogværk” med titlen Påvirket Som Kun Et Menneske Kan Være.

Værket er udformet som en almindelig bog med sider, der kan bladres i, men hvor hver side har en microchip (gætter jeg), som registrerer brugerens bladren og kvitterer med en sidedetermineret lyd/musik i de tilhørende høretelefoner.

Nogle sider er hele, andre tilklippede, nogle ru andre glatte. Hist og her finder man brudstykker af tekst. Man får fornemmelsen af at rode igennem nogens private noter eller scrapbog, alt imens lydsiden ligger en underfundig og mystisk spændingskurve.

Bogværket udmærker sig ikke kun ved at unddrage sig de traditionelle værkkategorier, men også ved sin fine balance mellem teknik, æstetik og mystik. Det er stofligt ´lækkert´ at bladre værket igennem, og trods dets lighed med en bog afholder det sig fra at blive for bogstavligt. Tekst og billedside er absolut åben for fortolkninger.

Alt, der indebærer teknik, kan gå galt. Og selv når det hele virker, er der en risiko for, at teknikken stjæler opmærksomheden og bliver attraktionen i sig selv. Denne balancegang, synes jeg, værket formår at mestre, da den brugeraktiverede lyd nok er en sjov ide, men også en velintegreret del af værkoplevelsen, fremfor en påklistret gimmick.

Så havde det ikke været for mængden af mennesker i kø med skulende øjne, havde jeg brugt det meste af ferniseringen på Korabiewskis værk.

Læs tidligere anmeldelse af Påvirket som Kun Et Menneske Kan Være.

NOT
I en traditionel anmeldelse ville følgende være en gennemgang af for eksempel en brist i udstillingens kuratering eller en beskrivelse af værkernes kedsommelighed eller måske endda elendighed.
Men jeg vil hellere give udtryk for ren og skær undren og lægge op til en debat om, hvorfor dette værk er blevet udtaget, hvor kunstneren forhåbentlig selv vil give et par ord med på vejen.

Preben Mørup er på dette års KP blevet optaget med to værker, begge maleri. Det her gengivne har titlen På krigsstien i Afrika og viser i naiv stil symboler på krig og ønsket om demokrati.
Til trods for samtidskunstens begejstring for det naive formsprog, er der hos Mørup noget ekstra bogstaveligt over både indhold og udtryk, som for mig SKRIGER ´folkeskoleelev´.

Jeg kan ikke spore den ironiske distance, som plejer at gøre samtidskunstens forkærlighed for ubehjælpsom naivisme tålelig, hvorfor netop dette værk vakte min største undren.

Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvad dette værk bidrager med, hverken i forhold til sit medie eller sin tematik.
Derfor vil jeg gerne lægge op til en debat omkring udvælgelsen af eksempelvis dette værk. Er det virkelig god kunst, eller har censorerne været fartblinde?

Blind censur?
Lidt mere om censureringen. I indledningen til kataloget til KP kan man læse følgende: “I censureringen havde vi en ramme udstukket af KP. Vi måtte kun forholde os til det, der stod foran os i det samme ‘nu’, vi så dem. Alle oplysninger udover titel var ikke tilgængeligt. Vi skulle udelukkende forholde os til værkerne som noget isoleret fra afsenderen”.

Er det en god og grundig censurering, som giver de bedste betingelser for at udpege kunstens kommende talentmasse? Censorerne svarer “måske”, jeg hælder klart mod “nej” – men hvad mener du?

86 mere
At nævne to værker ud af 88 er beskæmmende tæt på “ingen nævnt ingen glemt” taktikken. Der er faktisk 86 værker mere med på udstillingen, hvoraf en del kan spottes på ovenstående billeder. Men husk: Kunst skal ses i vikeligheden. Så op ad stolen og tag på KP – og vær selv dommer for en eftermiddag.