“Kunst handler også om at have en fest”

Den New York-baserede street art-kunstner Elizabeth “Libby” Schoettle, bedre kendt under alter egoet PhoebeNewYork, er aktuel med udstillingen My Paper World på Horsens Kunstmuseum. Vi har taget en snak med udstillingskurator Julie Horne Møller om, hvad der er på spil i udstillingen og hvorfor det giver god mening at vise street art på et kunstmuseum.

Det første publikum møder i den omfangsrige soloudstilling My Paper World, er en flere meter høj, oppustelig plastikfigur af en umiskendelig, selvsikker kvindeskikkelse med et abnormt rundt hoved, der på catwalk-agtig vis poserer foran et kæmpemæssigt print af Brooklyn Bridge.

“Den synes Elizabeth Schoettle vi skulle have med”, indleder Julie Horne Møller, der har kurateret udstillingen.

Og valget er måske meget passende, for på sin vis er den imposante figur et udmærket billede på, hvordan street art-fænomenet PhoebeNewYork de seneste år er blevet mere og mere tilstedeværende i gadebilledet i New York, særligt i kvartererne omkring Manhattan.

Siden Phoebe-figuren optrådte første gang i bybilledet på et klistermærke i 2015, er opmærksomheden omkring hende vokset, primært gennem Instagram. I oktober 2021 har @PhoebeNewYork omkring 34.000 følgere, og hashtagget #phoebenewyork er blevet brugt mere end 11.000 gange.

At et street art-fænomen fra New York er nået hele vejen til Horsens, er heller ikke gået helt ubemærket hen. Udstillingen er nemlig både blevet beskrevet i artikler i Vogue og på Artdaily.com.

Phoebe kan inspirere til at bruge vores stemme

Elizabeth Schoettle har udstillet værker med Phoebe-figuren i forskellige gallerier i New York, men nu er hun, for første gang nogensinde, omdrejningspunkt i en stort anlagt udstilling, der tæller mere end 600 værker bestående af alt fra street art, fotografier, tegninger og collager til udklip fra vintage modemagasiner.

I udstillingen kan publikum få et indblik i den kunstneriske rejse Elizabeth Schoettle har været på de sidste 20 år:

“Udstillingen spørger, hvorfor man som kunstner ligger hjemme i sin seng og pludselig tænker, at man er nødt til at gå ud på gaden og klistre kunst op på væggene, selvom man ved, det er ulovligt”, siger Julie Horne Møller, og fortsætter:

“Vi vil gerne formidle den rejse Elizabeth Schoettle har været på, der har ført hende fra en introvert eksistens til udviklingen af det ekstroverte alter ego Phoebe, der aktivt bruger sin stemme i offentligheden. Phoebe kan inspirere os til at stå frem og sige vores mening og henvende os til hinanden”, forklarer kuratoren.

“He is a total dickhead”

Et gentagende træk ved Elizabeth Schoettles street art-værker er, at de som regel er ledsaget af et tekstligt element, der henvender sig direkte til den forbipasserende betragter. Det er, ifølge Julie Horne Møller, blandt andet det, der gør hende interessant som kunstner:

“PhoebeNewYork er street art med en medmenneskelig appel. Hun forholder sig til mennesker og bryder ind i deres hverdag med små, letaflæselige budskaber. Et opråb som “He is a total dickhead” passer måske lige netop til den stemning, den forbipasserende er i den dag, eller måske er budskabet “The grass is always greener” lige netop det, der skal til for at kaste sig ud i noget nyt”, siger Julie Horne Møller.

Street art på museum

Street art var i sit udgangspunkt kritisk over for kunstinstitutionens rammer, men siden er den for længst blevet inviteret ind på de store museer og gallerier. Men et væsentligt element i street art er ofte det overraskende i at møde kunsten uventede steder i byrummet.

Spørgsmålet er derfor om de greb, der fungerer så godt for PhoebeNewYork som street art-kunstner, har samme virkning i en museumssammenhæng?

Jeg spørger derfor ind til de valg og fravalg, man som kurator må foretage, når man trækker en street art-kunstner ind i en museal sammenhæng.

“Man plejer at møde Phoebe på gaden og jeg er klar over, at værkerne kommunikerer noget andet i en museumssammenhæng. Men i modsætning til på gaden, har vi på museet mulighed for at komme tættere ind på kunstneren”, forklarer kuratoren.

Publikum får blandt andet indblik i, hvor kunstneren henter sin inspiration og hvordan hun arbejder:

“I udstillingen kan publikum se Elizabeth Schoettles arbejdsbord, som det fremstod en tilfældig dag, da vi besøgte hende. Det giver os mulighed for at komme bag om værkerne og se, hvor inspirationen kommer fra. Samtidig får vi indblik i den kunstneriske praksis, der ikke er synlig for os, når vi møder værkerne på gaden”, fortæller Julie Horne Møller.

I et af rummene i udstillingen har man forsøgt at genskabe stemningen fra det urbane rum i New York. Her har man, udover Elizabeth Schoettle, inviteret 15 kunstnere fra New York’s street art-miljø til at udstille værker:

“Den New York-inspirerede rum skal give publikum en fornemmelse af, hvordan street art-kunstnerne altid er i dialog med hinanden og de omgivelser, de arbejder i. Samtidig skal det vise, hvordan andre street art-kunstnere arbejder, så man kan sammenligne det med Phoebes stil og praksis”, siger Julie Horne Møller.

Kunst handler også om at have en fest

PhoebeNewYork-udstillingen er i sin helhed præget af en legesyg og munter stemning. De mange papircollager og de små tilhørende tekster er umiddelbare og letfordøjelige i sit udtryk. De bærer præg af, at være tiltænkt den forbipasserende, ofte med henblik på at få denne til at trække på smilebåndet.

Kuratoren håber derfor, at street art-udstillingen kan være med til at tiltrække et nyt publikum:

“Street Art og Phoebe kan være en god og sjov indgang til kunsten, og som museum vil vi altid gerne i dialog med nye publikumsgrupper ”, forklarer hun og fortsætter:

“Vi vil vise publikum, hvad kunst også kan være og PhoebeNewYork står for en lethed, der er tiltrængt efter et kedeligt år med corona-nedlukning. Vi har brug for at holde en fest.”