Kunst med posten

På Den Frie Udstillings Bygning kan man for tiden frit samle, kopier og videredistribuere kunstværker produceret af 60 forskellige kunstnere.

Den Frie Udstillingsbygning har bedt de inviterede kunstnere om at producere et værk, der på den ene eller anden måde giver publikum på udstillingen Fri Porto mulighed for at sende det videre ud i verden, i en konvolut købt ved indgangen. Men man skal arbejde en del for at blive belønnet som kunstpublikum.

Et utal af små værker
Udstillingskonceptet er interessant og det er sjovt at gå på opdagelse i de mange værker, som gennemgående er meget små i formatet.
Men der er mange værker og rigtig mange tematikker. Værkers originalitet, kopiering, offentlighed og selve brevet er blot få af de mange tematikker, der tages op i vidt forskellige former så som tekster, tegninger, vimpler, billeder, manualer, t-shirt tryk, links og sågar visitkort.

Tabt koncentration
De mange tematikker, og måder de sættes i spil på, er ikke entydigt dårlige – men det er tidskrævende og stiller store krav til koncentrationen.

På Fri Porto er der 60 udstillende kunstnere, og det er mange.

Og ikke nok med at man skal forholde sig til og forstå de mange enkelte kunstværker, så skal man også tage stilling til hvilke af værkerne, man har lyst til at samle i sin konvolut, og hvem man har lyst til at sende konvolutten til?

Det er synd for de værker, der ikke råber så højt og for de værker, der er sidst på vejen igennem udstillingen, for der er man ved at være mættet af indtryk.

Kopimaskine
Størstedelen af værkerne skal kopieres på en kopimaskine. Flere af værkerne lægges blot i kopimaskinen, mens andre stiller lidt større krav til publikum.

Som eksempel kan nævnes Joakim Forsgrens værk The tip of the iceberg is also part of the iceberg.

Værket er ikke blot et enkelt ark papir, men en hel stak, der er limet sammen. Den skal bæres hen til kopimaskinen, vendes på hovedet for at tage en kopi af det øverste ark og derefter bæres tilbage til sin oprindelige plads.

Steen Møller Rasmussens sætter originalitet og forgængelighed i spil i værket Terry Atkinsson i kopimaskinen. Det består af et lille ufikseret billede i en sort kasse. Hver gang publikum tager billedet ud af den mørklagte kasse og kopiere det, udsættes det for lys, og motivet forsvinder ganske langsomt.

Måske er det helt forsvundet inden udstillingen er slut.

Aktiv deltagelse
Udstillingen kræver af sit publikum, at det er med på præmissen om aktiv deltagelse. Da værkerne er ganske små og ofte bare et enkelt A4-ark, fremstår udstillingsrummene umiddelbart tomme, og er ikke interessante at bevæge sig igennem som et passivt observerende publikum.

Adressering
Det er til gengæld sjovt at udforske de mange små værker og overveje hvem, man vil sende konvolutten til og hvilke værker, der fortjener en plads i ens egen konvolut.

Jeg måtte hurtigt sande, at den eneste adresse jeg kan i hovedet, er min egen. Så min konvolut blev adresseret til mig selv.

Det kunne dog have været sjovt, hvis jeg havde haft en bedstemor i Vestjylland og kendte hendes adresse, det ville være en helt anden sammensætning af værker valgt ud fra nogle helt andre kriterier.

I postkassen
Da jeg dagen efter mit besøg på Fri Porto finder konvolutten i postkassen blandt rudekuverter og reklamer, bliver jeg helt glad. Min oplevelse af udstillingen udvides på en ganske fin og simpel måde i både tid og rum. Og så er det rart med et brev fyldt med kunst, dem er der langt imellem i min postkasse.