Kunst og brunch

Oplevelsen af kunst skal være en fest, mener folkene bag Art Attraction, og hertil hører mad og drikke, musik og god stemning. Første event er en Art Brunch i Charlottehaven.

Pressefoto, udsnit.

Oplevelsen af kunst skal være en fest, mener folkene bag Art Attraction, og hertil hører mad og drikke, musik og god stemning. Første event er en Art Brunch i Charlottehaven.


info

Tilmelding til Art Brunch nødvendig. Tilmelding kan ske på www.artattraction.dk.

Eventen foregår kl. 10-15 begge dage.


Art Attraction er en ny kunstvirksomhed, som i stedet for at vise kunst på gallerierne, bruger byens muligheder for at skabe et totalkoncept. Der skal både være noget for øjet, øret og ganen, så publikum går derfra med en helhedsoplevelse.

Kunstnerne selv vil være til stede til hver event, der typisk varer en dag eller to. Gæsterne kan så få en snak med kunstnerne og få uddybet deres værker og teknikker. Første event finder sted i Charlottehaven på Østerbro, hvor publikum kan spise brunch og se over 50 værker i meget forskellig stil.

Byen som udstillingssted
Folkene bag Art Attraction er selv sikre på at have fat i en god ide med det nye udstillingskoncept. De understreger, at et galleri er begrænset af sine rammer og et begrænset publikum. De mener, at en kunstner typisk bruger for megen tid og kræfter på at få aftaler i stand rundt omkring, men at de med det nye koncept bedre kan hellige sig det væsentlige: at male.

Med det nye koncept kan kunstnerne nå ud til et andet publikum og appellere bredt til en gruppe mennesker, der går op i livvstil, cafebesøg mm.


Fakta

Event

Art Brunch

7 feb 2009 8 feb 2009

Rikke Darling, Kenneth Olsson, Glen Garner, Hanne Charlotte Rosenmeier, ASKØ, Marc Wiggers

Charlottehaven Se kort og tider