Kunstakademiet inviterer til årboglancering
Af
17. november 2014
Det Kongelige Danske Kunstakademi er på trapperne med deres Årbog 14. Kom med til lanceringen onsdag den 19. november.
Fællesværket af Jonas Frederiksen og Pia Eikaas er blandt værkerne i Det Kongelige Danske Kunstakademis Årbog 14. BEDE FLAG / PRAYER FLAGS, 2014 fra udstillingen AFGANG 2014, Charlottenborg Kunsthal. Foto: Anders Sune Berg.
Del
Det Kongelige Danske Kunstakademi er på trapperne med deres Årbog 14. Kom med til lanceringen onsdag den 19. november.
info
Lanceringen finder sted onsdag den 19. november kl. 16-18. Alle er velkomne.
Der serveres varm hvid glögg, når Det Kongelige Danske Kunstakademi byder indenfor til lanceringen af Årbog 14. Årbogen, som udgives for trejde gang, giver et billedrigt indblik i de studerendes udstillinger, navnligt AFGANG på Kunsthal Charlottenborg, og den kan købes til særpris 100 kr. ved arrangementet.
Lejligheden benyttes også til at byde velkommen til akademiets nye rektor, Sanne Kofod Olsen. Desuden vil den afgåede rektor Mikkel Bogh fortælle om, hvorfor Bataille kalder Manet moderne, Henrik Boëtius introducerer til Goethes farvelære, Ditte Vilstrup Holm interviewer Jens Haaning, og Cecilie Høgsbro Østergaard ser på Superflex og den falske beskedenheds kritik. Der vil også være bidrag fra studerende, blandt andre fra en tidligere studerende, der dykkede ned i arkiverne og fandt 30-40 år gamle småbistre indlæg i Billedkunstskolernes blad.
Lanceringen finder sted onsdag den 19. november kl. 16-18. Alle er velkomne.
Fakta
Boglancering
Lancering af Årbog 14
19 nov 2014
Cecilie Høgsbro Østergaard, Jens Haaning, Ditte Vilstrup Holm, Henrik Boëtius, Mikkel Bogh, Sanne Kofod Olsen
Det Kongelige Danske Kunstakademi Se kort og tider
Fakta
Årbog 14, 272 sider, tosproget (dansk-engelsk), Billedkunstskolernes forlag. Pris: 125 kr. Særpris ved lancering: 100 kr. Bogen er redigeret af Line Rosenvinge.
Relaterede profiler