KUNSTEN.NU på årets Roskilde Festival

KUNSTEN.NU rapporterer i den næste uges tid fra Roskilde Festivalens mangfoldige kunstneriske indslag og tiltag.

Nogle forbipasserende stopper op og funderer lidt over Lasse Krog Møllers finurlige arkæologiske dokumentationer fra festivalpladsen i 2008. Foto: Kristian Handberg

KUNSTEN.NU rapporterer i den næste uges tid fra Roskilde Festivalens mangfoldige kunstneriske indslag og tiltag.


info


Kunst med funktion
Roskilde Festivalen er smeltedigel af aktiviteter, der ikke bare handler om fantastiske koncertoplevelser. Og i de seneste år har især de fire dage før selve festivalens start markeret sig med publikumsinddragende tiltag. Her spiller kunsten en væsentlig rolle.

Half Machines installation krævede sammenspil, slagkraft og rytmisk sans. Men så var der også belønning i form af et brag og en flere meter høj stikflamme i toppen af tårnet. Foto: Kristian Handberg.
Half Machines installation krævede sammenspil, slagkraft og rytmisk sans. Men så var der også belønning i form af et brag og en flere meter høj stikflamme i toppen af tårnet. Foto: Kristian Handberg.

Det store kollektive potentiale
I 2008 var især Half Machines ildspyende tromme-installation en stor succes og et godt eksempel på den publikumsinddragende effekt og det store potentiale der ligger i 70.000 glade, åbne, engagerede og nysgerrige festivalgængere. Kunsten – som på mange måder hyldes i al dens mangfoldighed på festivalen – er det rum, hvor andre former for kollektiver kan dannes, og det er Roskilde Festivalen vel et enormt godt udtryk for og symbol på.

Kom så Roskildøøøøø!
KUNSTEN.NU ser frem til at gå i kødet på en af årets vigtigste kunstbegivenheder med al dens eufori, kaos, mangfoldighed, inddragelse og forbavselse.


Fakta

Festival

Roskilde Festival 2009

28 jun 2009 5 jul 2009