Kunstens og klimaets filosof Timothy Morton kommer til København

31. oktober 2016

G((o))ng Tomorrow, en festival for eksperimenterende lyd og musik, løber af stablen fra den 4. til den 12. november i København. Festivalen har netop tilføjet den britiske filosof og forfatter, Timothy Morton, til årets program, hvor han den 5. november vil deltage i en artist talk om kunst og klima.

Den britiske filosof Timothy Morton samarbejder med forskellige kunstnere – heriblandt Jennifer Walshe. Den 5. november deltager de begge i en artist talk på G((o))ng Tomorrow. Foto: Hanne Budtz-Jørgensen

G((o))ng Tomorrow, en festival for eksperimenterende lyd og musik, løber af stablen fra den 4. til den 12. november i København. Festivalen har netop tilføjet den britiske filosof og forfatter, Timothy Morton, til årets program, hvor han den 5. november vil deltage i en artist talk om kunst og klima.

G((o))ng Tomorrow, en festival for eksperimenterende lyd og musik, løber af stablen fra den 4. til den 12. november i København. Festivalen har netop tilføjet den britiske filosof og forfatter, Timothy Morton, til årets program, hvor han den 5. november vil deltage i en artist talk om kunst og klima.

Timothy Morton underviser ved Rice University i Texas, hvor han beskæftiger sig med feltet mellem filosofi, økologi og kunst.

Leder af festivalen G((o))ng Tomorrow, Thorbjørn Tønder Hansen, udtaler: “Det er en stor ære at kunne præsentere Timothy Morton i København til en hel aften i kunsten og klimaets tegn. Han er en af kunstens og klimaets stærkeste filosoffer, og jeg håber, at artist talken sammen med de efterfølgende performances og filmkoncerter af Jennifer Walshe og Karl Lemieux vil give publikum et dybere indblik i kunstens muligheder i klimadebatten.”

Timothy Morton har samarbejdet med en række forskellige kunstnere – blandt andre Olafur Eliasson og med sine teorier om hyper-objekter har han også inspireret Björk, der udstillede deres email-korrespondance på MoMa i New York. Derudover har Morton samarbejdet med den irske komponist, film- og performancekunstner Jennifer Walshe, som også er en del af aftenens program den 5. november.

Kan kunstnere og musikere redde planeten?
I København vil man kunne opleve en samtale mellem Timothy Morton og samarbejdspartneren Jennifer Walshe. I Walshes research og udvikling af kunstfilmen An Gléacht og det audiovisuelle værk Everything is important, har hun korresponderet med Morton om de samtidsudfordringer, hun selv beskæftiger sig kunstnerisk med, blandt andet den globale opvarmning.

Efterfølgende kan man opleve Walshe selv på scenen, hvor hun lægger live lyd og performance til en af de kunstfilm, som er vokset ud af deres korrespondance. Walshe går på scenen med pianist Simon Toldam og saxofonist Lotte Anker, som ledsager filmen med performance og lyd.

Oplev også filmkunstneren Karl Lemieux, der sammen med den svenske lydkunstner BJ Nilsen præsenterer deres visionære liveprojekter Unearthed og Yujiapu, der er inspireret af Timothy Morton og projektet Dark Ecology.

Find hele aftenens program her

Kilde: SNYK/G((o))ng Tomorrow

Fakta

G((o))ng Tomorrow festival 4.-12. november Fra den 4. til 12. november kan man opleve danske og internationale kunstnere præsentere den nyeste musik i alsidige formater på forskellige scener i hele København. Der bliver mulighed for at stifte bekendtskab med morgendagens toneangivende kunstnere og opleve musik og kunst i nye set-ups, hvor genrer mødes og københavnske scener tages i brug på nye måder. Se hele festivalprogrammet på www.gongtomorrow.dk