Kunstfaglig direktør stopper i Kunsthal Aarhus
Efter 5 år forlader Jacob Fabricius stillingen som kunstfaglig direktør for Kunsthal Aarhus for at tiltræde stillingen som direktør for Art Hub Copenhagen i København.
Efter 5 år forlader Jacob Fabricius stillingen som kunstfaglig direktør for Kunsthal Aarhus for at tiltræde stillingen som direktør for Art Hub Copenhagen i København.
info
Efter 5 år forlader Jacob Fabricius stillingen som kunstfaglig direktør for Kunsthal Aarhus for at tiltræde stillingen som direktør for Art Hub Copenhagen i København.
Sammen med direktør Iben Mosbæk har Jacob Fabricius stået for flere markante tiltag.
Fabricius har stået for soloudstillinger af blandt andet kunstnerne Cecilie B. Evans (USA), Otobong Nkanga (NG), Thomas Hirschhorn (SCH), Song Dong (CN), Solkorset (DK), Hwayeon Nam (KR) og internationale gruppeudstillinger som Post Institutional Stress Disorder og iwillmedivalfutureyou 5.
Parkanlægget er åbnet op og udbygget med nye skulpturer af danske og udenlandske kunstnere såsom Uffe Isolotto (DK), Jimmie Durham (USA), FOS (DK), Rikke Luther (DK) samt parkdesign af Ronan & Erwan Bouroullec (FR).
Læs også: Art Hub Copenhagen ansætter direktørteam
Det er blevet til flere projekter i offentlige rum såsom La Constance du Jardinier af Frederik Værslev (NO), filialen Kunsthal Aarhus BBC i København, den årlige flag-kommission og det landsdækkende samarbejde med Statens Museum for Kunst og DR i forbindelse med Gillian Wearings kunstprojekt En rigtig dansk familie.
Sammen med Iben Mosbæk har Fabricius opbygget en tættere relation til Aarhus Universitet, Det Jyske Kunstakademi og andre institutioner i Aarhus og Danmark, og samtidig positioneret i det internationale kunstlandskab. For eksempel indgår kunsthallens historie nu i kunstmagasinet Contemporary Daily’s internationale arkiv over vigtige internationale udstillingssteder.
”Det har været fantastisk sammen med hele holdet at stå i spidsen for en af de vigtigste kunsthaller i Danmark, at skabe en vigtig international platform i Aarhus og udvikle kunsthallen med eksperimenterende udstillingsplatforme og aktiviteter”, siger Jacob Fabricius om sin tid i Kunsthal Aarhus.
Bestyrelsesformand Søren Taaning udtaler: ”Kunsthal Aarhus har i årene med Jacob Fabricius været igennem en kæmpe udvikling, og der er skabt et solidt fundament, som vi kan bygge videre på. Vi vil gerne ønske Jacob stort tillykke med de nye opgaver og ser frem til fortsat samarbejde med Jacob og Art Hub Copenhagen, som jo er en institution, der ligesom os, er optaget af at styrke kunsten i samfundet.”
Jacob Fabricius tiltræder fra d. 1. juni posten som direktør på Art Hub Copenhagen i København, hvor han deler posten med kunsthistoriker Lars Bang Larsen.
Kilde: Kunsthal Aarhus.