Kunstfestival om kunstnerdrevne udstillingssteder
17 kunstnerdrevne udstillingssteder giver 9.-11. maj publikum mulighed for at se, hvad de småhemmelige udstillingsrum og deres udenlanske kolleger kan bidrage med til kunstscenen
17 kunstnerdrevne udstillingssteder giver 9.-11. maj publikum mulighed for at se, hvad de småhemmelige udstillingsrum og deres udenlanske kolleger kan bidrage med til kunstscenen
info
De kunstnerdrevne udstillingssteder er ofte små, rustikke – og tit lidt hemmelige for den øvrige offentlighed. Det laver festivalen Artist Run nu om på, når 17 kunstnerdrevne udstillingssteder d. 9. maj åbner dørene til fernisering over hele byen.
Stederne har inviteret udenlandske Artist Runs Spaces fra Europa, USA – og Cyberspace – til at vise deres udtillinger på de danske adresser, og der vil desuden i weekenden være et seminar på Overgaden om kunstnerdrevne udstillingssteder.
Med manifestationen ønsker de kunstnerdrevne udstillingssteder at gøre opmærksom på deres eksistens samt at vise, hvad de har at tilbyde som alternativ til mere etablerede kunstinstitutioner som museer, gallerier og kunsthaller. I løbet af de tre dage kan man således både se traditionelle medier som maleri og skulptur samt eksperimenterende genrer som onlineudstillinger og tryksager – og dermed få et indblik i både den aktuelle danske og internationale kunstscene set fra kunstnernes perspektiv.
Deltagende danske kunstnerdrevne udstillingssteder:
68 M2, Andel 31, Another Space, Antechamber, Beton Art Space, Diakron, Green is Gold, Kontor Projects, Koh-i-Noor, New Shelter Plan, NHL Space, Odradek, Officin, Ok Corral, Udstillingsstedet Sydhavn Station, Years og YNKB.
Internationale gæster:
Arcadia Missa Gallery (UK), Castillo/Corrales (FR), Cirkulationscentralen (SE), David Dale Gallery & Studio (IE), Embros Theatre (GR), Horsemove/Waynehorse (NL), Insitu (DE), Melk (NO), Oraibi Bookshop (CH), Parallelograms (WEB), Queens Park Railway Club (UK), Raygun (AU), SIC (FI), Soloway (US), The Winter Office (WEB), Westwerk (DE) og Yale Union (US).
SE KORT OG OMTALE AF UDSTILLINGERNE OG KONFERNECEN HER
Fakta
Festival
Artist Run
9 maj 2014 11 maj 2014