Kunstmessens anatomi

Der findes messer for det meste. Der er bilmesser, helsemesser, bådmesser, vvs-messer, modemesser, bogmesser, madmesser, krybdyrsmesser osv. Hver niche sine messer, og det gælder selvfølgelig også for kunsten!

Alligevel kan der hos mange spores en vis skepsis, når det drejer sig om mødet mellem den ophøjede kunst og det noget mere jordnære messeformat. Hvem udstiller og hvorfor, og hvordan gebærder man sig som besøgende på denne midlertidige platform, som rent æstetisk befinder sig milevidt fra galleriernes mere afdæmpede, rolige rum?

Kunstfabrikken
Kimen til denne skepsis skal måske findes i det faktum, at kunstmessen sætter en fed streg under relationen mellem kunst og penge. Men selvfølgelig fungerer kunsten som alle mulige andre økonomiske kredsløb. Produkterne – i dette tilfælde kunstnerens værker – afsættes af et mellemled, hvorefter der sendes penge retur til producenten, som så kan gå i gang med at lave nye produkter til afsættelse. På den måde opbygges en efterspørgsel, som holder fabrikken kørende.

Det er de færreste kunstnere der befinder sig godt med rollen som mellemled i forbindelse med afsætningen. Det er her galleristerne kommer ind i billedet. Galleristerne er med til at skabe markedet ved at introducere og promovere kunstnerne overfor et bredere publikum, og i den henseende er kunstmessen et  oplagt, professionelt forum: På få intense dage samles udstillere – høj og lav – i sydende haller, hvor hverdagens hierarki ikke er udlignet, men i hvert fald gjort en anelse fladere. Alle er i samme båd. En båd, hvor der er masser af potentielle nye kunder samlet på et sted, og en vis garanti for, at de alle interesserer sig for kunst.

I orkanens øje
For den besøgende – både med og uden budget – er kunstmessen en oplagt chance for at opsnuse nye navne og tendenser og holde sig ajour med nyt fra de allerede kendte. Nogle gallerier vælger af have et par værker med fra et udvalg af de kunstnere de har i stald, mens andre satser på en solopræsentation med en enkelt kunstner.

Som messegænger kan begge dele have sine fordele: Hos de gallerier der kun viser en enkelt kunstners værker, giver det mulighed for at få et mere samlet indtryk af kunstneres arbejde. Med en håndfuld værker fra et udvalg af galleriets kunstnere bliver det derimod muligt at danne sig et generelt billede af galleriets profil. Falder profilen i ens smag, vil det være oplagt også at følge med i galleriets udstillinger fremover. Her kan messen, hvor alting er samlet, være et glimrende redskab til at få lavet en bruttoliste af udstillingssteder der er værd at holde øje.

Det kan alt sammen lyde meget simpelt og overskueligt, men i løbet af en hel dag på messe, er der ret stor sandsynlighed for, at overblikket på et tidspunkt forsvinder. Heldigvis har de fleste gallerier gode og informative hjemmesider, som kan udfylde eventuelle sorte huller forårsaget af sukkermangel, tissetrang eller visuel mæthed. I den forbindelse er messens udstillerliste et ganske glimrende redskab til enten at fortsætte researchen hjemme bag skærmen under mere rolige omstændigheder. Eller endnu bedre: at forberede sit besøg ved at undersøge, hvilke kunstnere de forskellige gallerier repræsenterer, så man er sikker på ikke at overse noget i vrimlen.

Den gode handel
Når det er sagt, er vi tilbage ved det udgangspunkt, at kunstmessen først og fremmest er en merkantil platform. Men spørgsmålet er, om kunstmessen så er det finkulturelle svar på Hjallerup Marked? Er det lettere at gøre en god handel på en messe, og kan der være en mening i decideret at faldbyde varerne for at få en god handel?

Det korte svar vil være, at alle priser er til diskussion. Gallerister er købmænd og vil gerne lukke handler.

Du er mæcen
Husk dog på at jo mere rabat du opnår, jo mindre får kunstneren for sit værk. Som kunstkøber er du jo også mæcen. Langt de fleste kunstnere lever ikke et liv i sus og dus og har i høj grad brug for pengene.

Det gælder også for mange gallerister, som driver deres forretning på baggrund af en oprigtig interesse for kunst og engagement i deres kunstneres virke. Så har du forelsket dig i et lidt for dyrt værk, så få et rimeligt afslag og en aftale om at betale over to eller tre afdrag. Det vil i langt de fleste tilfælde kunne lade sig gøre.

Så har kunstneren råd til at sætte en ny produktion i gang, galleristen får råd til at tage på nye messer og promovere kunstneren og dermed optimere markedsværdien, og du kan gå hjem med et fantastisk værk og god samvittighed i forhold til at have bidraget til det store kunstkredsløb.