Kunstnere i kontakt med virkeligheden
Seks kunstnere fra Det Kongelige Kunstakademi i København har lavet kunstværker til Kommunernes Landsforening (KL), Nota Bibliotek og Butcher’s Garage.
Seks kunstnere fra Det Kongelige Kunstakademi i København har lavet kunstværker til Kommunernes Landsforening (KL), Nota Bibliotek og Butcher’s Garage.
I foråret har de seks kunststuderende i projektet Kunst i kontakt forholdt sig til oplæg fra de tre aftagerorganisationer. Det har givet kunstnerne indblik i organisationernes arbejde, virkelighed og udfordringer og mulighed for at lave kunstværker i en ny kontekst og over for et nyt publikum.
Butcher’s Garage
Blandt andet i Butcher’s Garage, hvor Thomas Hyttel afholdt sin happening Body Double. En happening hvor 10 manuskripter i brune konvolutter uden afsender blev efterladt i træningscentrets omklædningsrum. Finderne måtte beholde manuskripterne, og kunne læse udvalgte dialoger fra film, hvor der tales om mænd, kropslighed og selvforståelse.
Butcher’s Garage+Lab er et træningscenter i tidligere fabriksbygninger i Valby og Kødbyen.
Kommunernes Landsforening (KL)
Eller hos KL, hvor kunstner Malene Nors Tardrups mobile gav et eksempel på, hvordan man kan bruge kunsten til at få et nyt perspektiv på kommunernes indbyrdes samspil og balancens kunst. I form af et ark med elementerne til en mobile bestående af 98 kugler, der hver repræsenterer en af Danmarks kommuner og tager udgangspunkt i partifarverne.
KL, Kommunernes Landsforening er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark.
Nota Bibliotek
Til Nota Bibliotek fremstillede Kim Sandra Rask 20 lyde med tilhørende billeder. Nota er et bibliotek for mennesker som ikke læser almindelig trykt tekst. Kunstneren ville udfylde den tomhed, der opstår, når oplæsere af lydbøger støder på et billede i en tekst. Derfor skabte hun 20 stemningslyde, med tilhørende beskrivende billeder, for eksempel lyden af en forelæsning og et billede af Mærsk, til at afspejle politik.
Kunst i kontakt er blevet til i samarbejde mellem Det Kongelige Danske Kunstakademi i København og kunsthistoriker Line Rosenvinge, Tender Task.
Fakta
Projekt
Kunst i kontakt
Carolina Wiehe Welroos, Malene Nors Tardrup, Kim Sandra Rask, Kim Kilde, Geo Jagunov, Thomas Hyttel