Kunstnere underviser da ’frivilligt’

Kunstnernes formidlingsprojekter er gode for børn og unge under uddannelse. Det er bare ikke altid deres arbejdsvilkår også er det.

Maj Horn i brainstorm med børn fra to 2. klasser fra Tingbjerg Heldagsskole under kunstprojektet De Hemmelige Huler fra 2012 (Foto: Christian Arp-Hansen)

Kunstnernes formidlingsprojekter er gode for børn og unge under uddannelse. Det er bare ikke altid deres arbejdsvilkår også er det.


info


Det er hen af formiddagen og Christianshavn ligger beklædt med efterårets rødbrune blade. Jeg skal mødes med billedkunstneren Maj Horn, som imens jeg sidder og kigger ud af vinduet, parkerer sin cykel og trasker ind af døren på Café Oven Vande.

Horn meldte sig for nyligt ind i interesseorganisationen Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK), som særligt går ind for at styrke unge kunstneres politiske og sociale rettigheder i deres samarbejde med kunst- og uddannelsesinstitutioner.

Jeg har derfor glædet mig til at høre, hvordan det principielt står til, når kunstnere indgår samarbejder med skoler, universiteter og dagsinstitutioner. Lykkes hende at stå fast på de politiske og sociale rettigheder UKK går ind for?

Maj Horn (Foto: Stine Gro)
Maj Horn (Foto: Stine Gro)
En del erfaringer klogere
Inden vi kommer så langt, folder Horn et A4-ark ud på bordet. Hun har forberedt sig hjemme fra og har tegnet en oversigt over de mange undervisningsforløb og kunstprojekter, hun har deltaget i gennem årene.

Tidslinjen starter i 2009, hvor Horn bliver optaget på det Det Fynske Kunstakademi. Som det fremgår af de mange forgreninger på tidslinjen, påbegynder Horn i denne periode en række sideløbende kunstprojekter.

Som eksempel kan nævnes De Hemmelige Huler, som Horn starter i 2011 og afslutter i 2012 i forbindelse med festivalen Visit Tingbjerg, som vi skal komme ind på senere.

Et andet eksempel kunne være den Reumert-nominerede teaterforestilling Vi ses, Rafiq-e-man fra 2015, hvor Horn i selvskab med en flok asylbørn, skildrer asyllivet via en podcast, som er blevet brugt i forbindelse med Københavns Musikteaters undervisningstilbud.

Udover de mange kunstprojekter har Horn ligeledes foretaget en række oplæg for gymnasieklasser samt 9. og 10. klasser, og som det seneste har hun, i samarbejde med filosoffen Carsten Friberg, søsat kunstprojektet Laboratoriet for Vadehavets Ånd, som vil indgå i programmet for festivalen Vadehavsfestival i 2016.

Foto taget under lydoptagelserne til teaterforestillingen Vi ses, Rafiq-e-man, 2015 (Foto: Maj Horn)
Foto taget under lydoptagelserne til teaterforestillingen Vi ses, Rafiq-e-man, 2015 (Foto: Maj Horn)

Foto taget under lydoptagelserne til teaterforestillingen Vi ses, Rafiq-e-man, 2015 (Foto: Maj Horn)
Foto taget under lydoptagelserne til teaterforestillingen Vi ses, Rafiq-e-man, 2015 (Foto: Maj Horn)


Pilen rækker ud i fremtiden
Det er Horns store interesse for tværfaglighed og eksperimenterende kunstformidling, der har inspireret hende til at kaste sig ud i de mange kunstprojekter, og hun ser derfor også frem til at forsætte sit arbejde i fremtiden. Især hvis hun kan blive optaget på Huskunstnerordningen.

”Jeg er virkelig stor tilhænger af ordningen og ved, at UKK også er det,” forklarer Horn. ”Når jeg snakker med mine kunstkollegaer, oplever jeg ofte en frustration over, at skolerne møder kunstnerne med en forventning om, at de skal levere et bestemt resultat. Så i forhold til Huskunstnerordningen, synes jeg, det er vigtigt at understrege, at undervisningen skal foregå på kunstens præmisser.”

Huskunstnerordningen, som finansieres af Statens Kunstfond, har således til formål at give børn og unge fra alderen 0 til 19 år mulighed for at møde en professionel kunstner og vægter derfor selve ”processen og ikke et eventuelt afsluttende produkt,” som det står anført på Kulturstyrrelsens hjemmeside.

Udover at sikre kunstneren et minimumshonorar på 20.000 kr., sikrer Huskunstnerordningen altså også, at undervisningen sker på kunstens præmisser.

Foto taget af børnene selv under kunstprojektet De Hemmelige Huler, 2012
Foto taget af børnene selv under kunstprojektet De Hemmelige Huler, 2012
Foto taget af børnene selv under kunstprojektet De Hemmelige Huler, 2012
Foto taget af børnene selv under kunstprojektet De Hemmelige Huler, 2012
Foto taget af børnene selv under kunstprojektet De Hemmelige Huler, 2012
Foto taget af børnene selv under kunstprojektet De Hemmelige Huler, 2012
Foto taget af børnene selv under kunstprojektet De Hemmelige Huler, 2012
Foto taget af børnene selv under kunstprojektet De Hemmelige Huler, 2012

Huler med merværdi
Horn er uden tvivl en kunstner, som finder værdi i at dyrke kunsten, børnene og den uvished som følger med, når man igangsætter et kunstprojekt. I forbindelse med projektet i Tingbjerg resulterede samarbejdet med to 2. klasser fra Tingbjergs Heldagsskole i både gode og udfordrende samtaler, guidede gåture og en publikation med fotoværker, som børnene selv stod for at tage med deres engangskameraer. Alt sammen udfoldet under festivalen Visit Tingbjerg i forsommeren 2012.

”Projektet kom mere og mere til at handle om børnenes huler, for det var netop deres steder,” forklarer Horn og fortæller om samarbejdet med underviseren, som heldigvis var indstillet på, at resultatet ikke var fastlagt på forhånd.

Jeg spørger hende forsigtigt ind til finansieringen af projektet, og mærker modvilligt min egen generthed overfor at spørge ind til emnet. Med ’finansiering’ mener jeg selvfølgelig: fik du løn?

”I forbindelse med De Hemmelige Huler, skulle skolen ikke bidrage økonomisk til projektet, da det indgik under festivalen,” forklarer Horn.

Maj Horn i brainstorm med børn fra to 2. klasser fra Tingbjerg Heldagsskole under kunstprojektet De Hemmelige Huler fra 2012 (Foto: Christian Arp-Hansen)
Maj Horn i brainstorm med børn fra to 2. klasser fra Tingbjerg Heldagsskole under kunstprojektet De Hemmelige Huler fra 2012 (Foto: Christian Arp-Hansen)

Universiteterne sætter Horn i dilemma
Det er dog ikke altid, Horn kan se frem til at få betaling for sin kunstformidling. Overraskende nok er det også universiteterne, som ikke tilbyder kunstnerne betaling for deres undervisning.

Fornylig har henholdsvis Roskilde Universitet og Københavns Universitet, kontaktet Horn og tilbudt hende at deltage i to forskellige kurser. Desværre har ingen af universiteterne tilbudt hende løn for hendes indsats.

Dette sætter Horn i klemme mellem hendes udprægede interesse for kunstformidling og hendes politiske og ideologiske standpunkter som kunstner og bestyrelsesmedlem i UKK.

”Det sætter mig virkelig i et dilemma at takke ja til ikke at få betaling, når jeg sidder i en organisation, hvor vi netop arbejder for, at kunstnere får bedre betaling for deres arbejde,” siger hun.

”På den anden side, er jeg jo også interesseret i de jobmuligheder, det giver mig at undervise. Jeg bliver en bedre formidler, og så har jeg også bare lyst til at deltage,” forklarer Horn.

Et stort rundt 0
En ordning som Huskunstnerordningen er således ikke blot en luksusordning, men rent ud sagt en nødvendig ordning, som skal være med til ændre en dagsorden, hvor det er mere eller mindre uklart hvornår, der skal rulle penge ind på kontoen.

Desværre findes der ikke en sådan ordning for universiteterne, som tydeligvis ikke ar blege for at bede kunstnerne undervise gratis. Derfor er det, som Horn argumenterer for, vigtigt at have en organisation som UKK, der med én fællesstemme gør opmærksom på problemerne og siger fra.

Foto taget af børnene selv under kunstprojektet De Hemmelige Huler, 2012
Foto taget af børnene selv under kunstprojektet De Hemmelige Huler, 2012

”Jeg har ikke en løsning på, hvordan det kan blive bedre,” siger Horn, ”men jer er ret sikker på, at det kun kan blive bedre, hvis vi bruger gennemsigtighed som redskab. At man netop i stedet for at blive flov over ikke at få løn, deler det med andre. Man må ikke tænke: ’det er mig som ikke er god nok til at få løn’. Man skal hellere tænke, det er i systemet, der opstår et problem,” lyder opfordringen fra Horn.

”En af grundene til, at UKK er fan af Huskunstnerordningen, er jo, at man indgår en kontrakt, som på en række områder skaber mere gennemsigtighed. Hvis du så alligevel ikke modtager penge, skal du alligevel have fat i kontrakten og skrive ’nul’, sådan at det bliver synliggjort, at du ikke får penge for dit arbejde,” forklarer hun.

Bytte bytte købmand
Som et kompromis på problemet med den ulønnede undervisning på universiteterne, har Horn udtænkt en særlig ordning, som med lidt held kan øge hendes eget udbytte for de mange timer, hun ligger i undervisningen.

”På det seneste, er jeg begyndt at tage bytteøkonomi meget alvorligt. Det betyder, at jeg har aftalt med kursusarrangørerne, at vi laver en bytteordning, hvor underviseren giver mig sparring for mit foredrag i lige så lang tid, som det har taget mig at holde det,” fortæller Horn og tilføjer smilende: ”Jeg skal ud senere i dag og hente papir, så vi kan lave rigtige kontrakter.”

Der er tydeligvis mange gråzoner, når det kommer til kunstnerens lønninger. Ifølge Horn handler derfor om, at få så meget ud af det ’frivillige’ arbejde som muligt. Dernæst handler det om at skabe synlighed, og ikke mindst at nyde det.


Fakta

Fakta

Maj Horn (f. 1987) er uddannet ved Det Fynske Kunstakademi 2014 og startede som bestyrelsesmedlem i interesseorganisationen Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK) i foråret 2015.

Horn beskæftiger sig ofte med længerevarende stedsspecifikke kunstprojekter i samarbejde med fagfolk inden for forskellige professioner såsom arkitektur, design, teater og filosofi.

UKK er en uafhængig forening, som arbejder for at fremme den eksperimenterende og yngre del af samtidskunsten samt for medlemmernes politiske og sociale rettigheder og interesser. Foreningen er landsdækkende og repræsenterer to faggrupper: unge kunstnere og unge kunstformidlere.

Huskunstnerordningen finansieres af Statens Kunstfond og er en ordning som skal give børn i alderen 0 til 19 år muglighed for at få indblik i kunstneriske processer gennem et møde med en professionel, aktiv kunstner.

Via Huskunstnerordningen sikrer kunstneren sig et minimumshonorar på 20.000 kr. hvoraf skolerne står for at betale 25 % af regningen, mens Huskunstnerordningen står for de resterende 75 %. Derudover støtter ordningen op om en procesorienteret udvisnings fremfor det færdige produkt af undervisningen.

De Hemmelige Huler (2012) undersøger børnenes brug af udearealerne omkring Tingbjerg. Projektet, som var en del af Visit Tingbjerg festivallen i 2012, har ligeledes resulteret i guidede gåture anført af børnene selv, samt en bogpublikation med fotoværker taget af børnene selv.

Vi ses, Rafiq-e-man (2015) er en dokumentarisk danseforestilling opført på Københavns Musikteater for børn i alderen 9 til 13 og deres forældre. Den Reumert-nominerede teaterforestilling omhandler børn på flugt og indeholder autentiske fortællinger af børnene selv. Podcasten er lavet i et samarbejde med lydkunster Eduardo Abrantes.

Laboratoriet For Vadehavets Ånd er et kommende kunstprojekt i samarbejde med filosoffen Carsten Fribjerg og vil løbe af stablen i anledning af Vadehavsfestival 2016. Festivallen kanopleves i Vestjylland fra Varde i nord til Tønder i syd i perioden 1. til 4. september.

Under kunstprojektet vil blandt andre elever fra Tønder Gymnasium, naturvejleder, forfattere med interesse for Vadehavet og andre mennesker med tilknytning til området indsamle og arkivere materialer fra Vadehavet ved hjælp af et indsamlingskit akkompagneret af en arkiveringsprocedure for de fundne materialer.