Kunstnerisk initiativ forvandler junkiepark til festivalplads
Årets PULS-festival indtog kommunens uambitiøse værested for byens narkomaner på Kalkværksvej.
Årets PULS-festival indtog kommunens uambitiøse værested for byens narkomaner på Kalkværksvej.
info
Til fest i Nåleparken
Nåleparken på havnen ved Kalkværksvej er normalt et tilholdssted for byens narkomaner. Under PULS-festivalen blev det ellers trøstesløse gemmested for én dag forvandlet til et farverigt område med nyplantede træer, kunstneriske indslag, pølsevogn, bar og koncertscene. Progressive kræfter ønskede, at festivalen også skulle være for den marginaliserede gruppe af narkomaner og andre eksistenser, der normalt er gennet væk fra byen og ud til de afsidesliggende skurer på Kalkværksvej. Blandt initiativtagerne er kunstkollektivet MMiM, Kulturforeningen Pappagallo og PULS.
Narkomanerne var taget med på råd, og de havde givet deres fulde opbakning til en festlig dag i Nåleparken. Og det blev en festlig dag – ikke kun for narkomanerne, men for en broget flok. Kunstnere, politikere, musikere, journalister og pæne piger sluttede også trop, og det var et fornøjeligt syn at se så mangfoldig en gruppe samlet på et sted. Alle tilstedeværende kunne bevidne, hvordan området havde fået tilført noget nyt. Der blev malet graffiti, der var ryddet op, der var kommet grønne planter til, og forskellige former for skulpturer var dukket op. Forandringerne forvandlede med ét Kalkværksvej 3a fra et uhyggeligt og anonymt sted til et festligt og imødekommende område i byen.
Tilfældige møder
En del af konceptet bag PULS var at lede folk rundt i byen, også til mere afsidesliggende steder. I kraft af, at folkene bag festivalen ikke offentliggjorde, hvor og hvornår de forskellige kunstner spillede, var koncertgængerne nødt til at gå på opdagelse rundt omkring i byen. I heldigste fald betød det, at folk måtte gøre op med vanetænkning og deres fastlagte ruter gennem byen. De havde mulighed for at opleve sider af byen, som de normalt ikke bliver konfronteret med, et sted som for eksempel Nåleparken. Den 12. maj blev stedet således genstand for opmærksomhed fra den brede befolkning, og Nåleparken var den dag en integreret del af Århus. Kiggede man forbi på det rette tidspunkt, kunne man opleve så prominente navne som Steffen Brandt og Lis Er Stille.
Næste gang man tilfældigt kommer forbi Kalkværksvej, vil stedet formodentligt igen være vendt tilbage til dets vante rolle som tilholdssted for narkomaner. Det var nok heller ikke arrangørernes intention at ændre Nåleparkens skæbne, men at vise stedet frem som del af vores allesammens Århus og dermed som en del af os selv. Nåleparken er nu blevet præsenteret som andet end en flov fixepark, og det åbner måske op for fremtidige forskønnelsesprojekter af andre hengemte steder og skæve bytiltag. Det kunstneriske initiativ beviste, at steder kan ændres med god vilje, fantasi og kreativitet. Det kunstneriske greb, som arrangørerne brugte, var at gribe ind i konkrete omgivelser og ændre dem radikalt. På den måde viste de os, at der findes andre virkeligheder end den forhåndenværende. Og det er vel det, kunst også handler om; at udvide horisonter og give nye virkelighedsoplevelser.
Fakta
Festival
PULS
12 maj 2007