‘Kunstnerne er en lille del af en større sammenhæng’

Der er en slags charme ved de gamle bykvarterer; en autentisk aura, som mange har fået øje på gennem de seneste 10-15 år. Det starter gerne med at studerende og kunstnere flytter ind. Dernæst restauranter og tøjbutikker. Til sidst er det iværksætterne og den såkaldte kreative klasse, der konsumerer et mix af industrisamfundet og subkulturernes autenticitet.

Det fører i mange tilfælde til ‘gentrificering’. Et begreb fra den nutidige byudvikling.

Når gentrificeringen rammer
“Det der sker i gentrificeringen er, at beboerne i et kvarter bliver påtvunget en anden dominerende livsstil, så de gradvist føler sig overset og presset ud af området.”

“Det ville være meget bedre at byforny på grundlag af en mere dynamisk model, hvor de oprindelige beboere, butikker og virksomheder får lov til at blive, samtidigt med at nogle af de nye kulturtilbud også passer til den befolkning, der nu engang bor i området.”

“Der er mange positive muligheder i byfornyelse, hvis man griber det rigtigt an,” konstaterer Peter Schultz Jørgensen og fortsætter:

“Den oprindelige befolkning udvikler sig jo også. Det handler ikke om at sætte sig imod udviklingen, men at udvikle en dynamisk autenticitet, der udnytter de ressourcer, der allerede eksisterer i områderne.”

Lokalt selvmål
Når kunstnere kommer ind i et byfornyelsesprojekt, fokuserer de ofte på nogle af de kvaliteter og problemstillinger, der eksisterer i lokalområdet. På den måde bliver kunstnerne en slags talerør for de lokale.

Men selvom intentionerne kan være gode, kommer kunstnerne nogle gange til at score selvmål, mener Peter Schultz Jørgensen.

Han peger på at kunstnerne i kraft af deres projekter kan bane vejen for at andre befolkningsgrupper får økonomiske interesser i området og dermed bidrager til gentrificeringen.

“Det som de lokale egentligt gerne vil have er jo enten, at der sker en byudvikling hvor de arbejdspladser, der er i området, bliver bevaret, eller at der bliver skabt nogle nye, som passer til den lokale befolkning,” forklarer Peter Schultz Jørgensen.

Bro mellem mentale og fysiske rum
Kunstnere kan tage del i udviklingen ved at arbejde sammen med arkitekter, eller ved at lave uafhængige projekter, der sætter fokus på områdets problemer og potentialer.

”Folks opfattelse af et rum er afhængigt af deres oplevelser i dette. Kunstneren kan forvandle rum til steder ved at skabe mentale kvaliteter, der gør at folk opfatter dem på andre måder. Der kommer flere fortællinger, som bliver en del af en kollektiv bevidsthed.”

“Kunstnere kan skabe en bro mellem det mentale rum og det fysiske rum, ved at tage udgangspunkt i befolkningens identitet og behov.”

Det handler ifølge Peter Schultz Jørgensen om at arbejde med lokalområdet i stedet for at pege på det.

“Kunstnere kan nogle gange være i stand til at se tendenser og interesser i et lokalområde, som de lokale selv endnu ikke er i stand til at formulere. På den måde kan kunstnere hjælpe byfornyelsen i en retning, som også er interessant for de lokale. Det allerbedste er hvis man arbejder med selvudviklende projekter, som starter småt men udvikler sig med tilføjelser og lag over tid – gerne lang tid,” siger Peter Schultz Jørgensen.

Kunstnernes ansvar
Men bliver kunsten overhovedet taget seriøst? Eller er den bare gentrificeringens humane ansigt? Jo, nogle gange, mener Peter Schultz Jørgensen, men kunstens potentiale er langt større, og det bør udnyttes:

“Når kunstnere og arkitekter arbejder sammen handler det om at få samarbejdet til at foregå på et afklaret grundlag. Alle skal kende deres rolle. Det er kommunernes ansvar, men også arkitekternes og naturligvis kunstnernes eget ansvar, at sikre at det sker. Kunstnerne skal i mange situationer arbejde integreret i de ‘tunge’ instanser og være med ind over hele processen, ikke bare en del af den.”

Forskellige arbejdsprocesser
“Kunstnere er bærere af forskellige former for sanseligheder som materiale og har et rigt repertoire. I et byggeprojekt, hvor kunstnere og arkitekter samarbejder, er kunstnernes proces ofte mere flydende end arkitekternes,” siger Peter Schultz Jørgensen og tilføjer:

“Kunstnere er ofte bedre til at trække nogle tematikker ud af virkeligheden end arkitekter er. Så at have kunstnere ind over processen kan være meget positivt. Men det er selvfølgelig ikke alle kunstnere der kan det.”

Kunstnere skal se den store sammenhæng
Det svære i at vælge den rigtige kunstner består ifølge Peter Schultz Jørgensen i at finde en kunstner, der tager udgangspunkt i selve lokalområdet, og gider at se ud over sin egen kunstneriske horisont.

“Kunstnerne skal forstå, at de er en lille del af en større sammenhæng. Problemet med kunstnerne er ofte, at de mangler analysen af den virkelighed de agerer i. Forstået på den måde at de ofte kun er optagede af deres egen verden, deres egne projekter, deres egne virkeligheder.”

“Det er vigtigt at de analyserer den kontekst de arbejder i for at forstå, hvordan de kan blive brugt i byudviklingen. Her er det f.eks. vigtigt at forstå, hvad effekten er for beboerne i kvarteret og at lave alliancer med dem. For ofte er det jo først og fremmest beboerne, der bliver ramt af gentrificeringen, og dernæst kunstnerne. I den sammenhæng er en ydmyghed fra kunstnernes side vigtig – og givende for begge parter,” afslutter han.